Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
fører, at Christen Jenssøn i «Den Norske Dictionarium eller
Glosebog» anfører:
«Haar-Gie kaidis en Bonde feyle,» hvilket fortolkes som en
gjigje, sammensat med folkenavnet haardar, og at Haar-Gie
skulde være det, som senere kaldtes hardingfele. Hannaas mener,
at det er «den gamle norske violin som har faaet understrenge,
ikke den ny-italienske».
Det kan gjerne være, at det er den norske violin, som har
faaet understrenge, og at violinen har været længe kjendt i de
nordlige lande; men noget bevis for, at der har været en gammel
hjemmelavet violin, som er original norsk, er neppe ført. Det
er vel som med nationaldragterne, at modellen er laant og
omdannet med sit udstyr efter det hjemlige behov.
Medens den almindelige violin stemmes i kvinter, stemmes
hardangerviolinen i kvarter. Understrengene, tre eller fire i tallet,
er af metal og stemmes enten unisont med kvinten eller ved
enkelte slaatter i en akkord overensstemmende med stykkets
toneart.
Understrengene virker som en slags sangbund og giver
hardangerviolinen en eiendommelig styrke og velklang.
Hardangerviolinen er smykket med perlemorzirater paa
op-siden, og gribebrettet er kunstfærdig udsmykket. De træsorter,
hvoraf violinen bygges, er løn og gran, idet lønnen bruges til
bunden og siderne, medens laaget er gran. Svartor bruges
undtagelsesvis. Nu for tiden arbeides violiner saa godt som slet ikke
i Hardanger.
Mest bekjendt er violinbyggerne fra Telemarken og da
særskilt beboerne af gaarden Helland i Bø i Telemarken. Erik
Helland reiste i sin tid til Kjøbenhavn, hvortil Ole Bull hjalp ham
med et stipendium. Gunnar Helland og hans søn Olav Helland er
ogsaa bekjendte violinbyggere. Hardangervioliner bygges ogsaa
af Per Grevle i Lærdal, og af Gunnar Rødstad fra Øvrebø i Lister
og Mandals amt. fra 1899 bosat i Kristiania.
Antallet af violiner, der aarlig tilvirkes i landet, kan maaske
anslaaes til 80, og prisen kan i de seneste aar gjennemsnitlig
sættes til 75 kr., men er nu steget betydelig, og der er enkelte
violiner, som faar særligt ry. Det kan hænde, at en violin, som
i sin tid er blevet betalt med 160 kr., nu værdsættes til 2 000.
Spillemænd. Grundstemningen i folkemelodierne er benyttet
af komponisterne Grieg, Kjerulf, Svendsen og Sinding, og
hard-angerfelens «vildspel», brudeslaatter, hallinger o. s. v. er vistnok
ogsaa benyttet.
En vel kjendt hardangerspillemand var Peer Bulken, født
1795 paa Voss (paa Bulken), men bosat i Ullensvang paa gaarden
Isberg, hvor han døde i 1867. Peer Bulken forstod sig paa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
