Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
SONDRE RERGENHUS AMT.
Sjovat, som begge levede i 1766. Sjovats fioler var ikke af den
bonitet som Thronds. Deres fader Isaak Botnen vilde vel lære
dem at giore fioler, men havde forbeholdt sig fernissen, og lærte
dem aldrig ret at lage fernis. Thronds fioler fortes til Røldal,
Kongsberg og længer i stor mængde. Han har tilforn boet paa
Flatebø, men beboede senere ytre Aalvig. Isaak Botnen
forstod ei at spille paa fiol. Ei heller var Thrond eller Sjovat
spillere.»
Isak Botnen var født 1669 og døde i høi alder 1759; han
boede paa gaarden Botnen i Øistesø inderst i Fiksensnnd.
Efter hin beretning af 1766 ser det ud, som om haringfelen
skulde være opfundet af Lars Klark eller Isak Botnen og at det
var en ny opfindelse fra omkring 1700.
Torleiv Hannaas har i Bergens museums aarbog 1916—1917
skrevet om hardingfela. Han omtaler der, at der paa Bergens
museum er en violin med indskrift «Ole Ion-sen Iaastad 1652»
eller maaske 1651 . Hvis dette tal er rigtigt, saa er
hardanger-violinen ældre end 1652, og navnet Ole Jonsen Jaastad er kjendt,
og han var lensmand i Ullensvang, sikkert fra 1656 til 1668, og
maaske baade for og efter. Dette er den ældste hardingfele, som
kjendes, og Isak Botnen er da ikke den første violinmager i
Hardanger.
Spørgsmaalet om hardangervioliuen er en origiualopfiudelse,
er forsøgt besvaret af flere, saaledes som Haunaas oplyser.
Den danske musikkyndige Hortense Panum mener, at
instrumentet kun er en udvikling af den helt moderne violin og ^
ogsaa understrengene er laant, nærmest fra den italienske viola
d’amore fra 1700-tallet.
Enk Eggen mener, at den italienske violino her i landet traf
sammen med den gamle norske fela, og i byerne fik instrumentet
navn af violin, og her beholdt instrumentet navnet fela, efter
det oldnorske fidla. Saa blev den gamle norske fela omgjort
1 efter fremmed mønster, og det gjælder ogsaa understrengene,
som man mener er optaget efter viola d’amore eller en anden
lignende violin.
Katarinus Elling mener, at hardingfelen kun er en
modifikation af den almindelige violin; der blev i tiden omkring 1550
forarbeidet violiner med understrenge i Nord-Europa, særlig i
England. Al sandsynlighed taler for, at instrumenter af denne
art ad en ellçr anden vei er kommet til Bergen, og dér ligger
intet urimeligt i at antage, at kjendskabet til denslags violiner
paa en eller anden maade kan have forplantet sig og givet stødet
til hardangerfelens fremkomst.
Hannaas søger, foruden at bevise hardangerfelens ælde, at
gjøre sandsynligt, at her foreligger en norsk opfindelse. Han an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
