Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
Eiendommelige huer, røde, blaa eller stribede topluer, som
var meget anvendt af bønderne helt ned i 1860-aarene, havde
rimeligvis den gamle frygiske hue, frihedshuen fra den franske
revolution, til sit forbillede. Det fortælles, at da Karl Johan i
1815 reiste gjennem Guldalen, skal han i begyndelsen have
været meget betænkelig ved at se en sanskulottisk befolkning.
Det ligger nær at tro, at det virkelig er revolutionstidens moder,
som havde skaffet disse huer indgang hos os.
Kvindehuerne har vekslet, men’ ikke i samme grad som
mændenes hovedbedækning. Som regel fastholdes næsten overalt,
at det er gifte koners forret at gaa med hue eller skaut.
Man kan ofte se kvindedragter med lysere og lettere farver;
men hvor saadanne forekommer, vil det være regel, at kvinderne
har en morkere trøie, som, naar de færdes ude, kan trækkes
udenpaa det lysere liv. Thi det er især brystet, hvor disse
mere livlige farver finder sin plads; skjortet er hos kvinderne
næsten altid mørkt, ligesom mændenes dragt.
Over hele Bergens stift er de korte skjørter endnu det
almindeligste, ligesom man ogsaa her har de vakre livstykker.
Paa flere steder i Bergen stift var skjorterne pressede i folder.
Livstykkerne er af forskjellig form og farve. I de bergenhusiske
dragter gjør de gifte koners hvide skaut en ypperlig virkning;
maaden, hvorpaa skautet lægges, er forskjellig for hver egu.
Til undertøi synes strie at have været det mest almindelige.
Skjorte betegnede i ældre tid ikke altid det samme
klædningsstykke, som nu bærer dette navn. I enkelte af vore
bygder har sammensætningen ullaskjyrta holdt sig til vore dage i en
helt anden betydning, i betydning en ulden trøie, en
vadmels-frak. Derimod betyder ullskjyrta uldskjorte efter Ivar Aasen.
Geologen G. F. Naumann, som reiste i Norge i 1821 og
1822, giver en almindelig skildring af den tids dragt: «De
bærer trange, korte, hvide bukser med broget broderi ved knæ
og ankel, hvide eller farvede strømper, og sko, hvis overlæder
kun rækker noget op over tæerne. Skjorten er knappet under
halsen med to eller tre kunstig forarbeidede spænder af sølv;
og over vesten, der lader brystet ubedækket, bæres det mest
karakteristiske plag i klædningen, en kun til nedenfor hofterne
rækkende hvid trøie, paa ryggen ofte forsynet med zirlige folder
eller skjøder, og fortil en enkel række knapper eller spænder.
Denne trøie findes i den samme façön omtrent i hele Norge
som den mest nationale del af folkedragten; den fattige fisker
paa vestkysten bærer den saavel som den pyntelige bonde fra
Telemarken og Hardanger. Kun farven er forskjellig; i
Telemarken, Numedal og Hardanger er den hvid, paa andre steder
graa, rød eller sort.»
48 — Sondre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
