- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
756

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/

756

SØNDRE BERGENHL’S AMT.

sorte knæbenklæder og hvide strømper. Enkelte havde mørkere
klæder med skarlagenrøde knaphuller, prydede veste og
skarlagenrødt baand nedenfor hvert knæ. Kvinderne anvendte stor
omhu paa sin hovedpynt: en dug, meget pent opsat, dannede et
triangel bagtil. Deres skjørter var meget korte, idet de neppe
naaede under knæet, forat deres røde strømper skulde sees, og
<le havde alle forklæder, hvoraf nogle havde mange brogede far
ver. De havde ringe paa fingrene, og deres barme var tæt
smykket med prydelser. Hver kone havde sin salmebog fæstet
med knappenaale i et hvidt lommetørklæde. Der blev sunget
meget under gudstjenesten, og alle gjorde saa megen støi som
muligt. Mænd og kvinder sad paa hver sin side af kirken.»

Om klædedragten i Nordhordland skriver Ivar Aasen:
«Klædedragten er meget simpel og gammeldags, især blandt
havfolket, som derfor ofte spottes af deres mere pyntelige
naboer. Denne spot er imidlertid uden grund; thi dragten hos
disse øboere er meget bekvem for folk, som jevnlig færdes paa
sjøen, og det simpleste er jo ogsaa det naturligste. Trøierne er
sædvanlig af sort eller ogsaa graat vadmaal, de rækker nedover
hofterne, og er meget vide samt ofte uden kiler og rygsøm;
ogsaa bukserne er meget rummelige og sædvanlig korte.
Kvindfolkene bruger korte trøier; deres eneste stas er den
saakaldte brystdug; de har forskjellig hoveddragt, pigerne gaar med
bart hoved eller med sorte, runde huer, hvilke sidste ogsaa
tildels bruges af konerne. Disse bærer ellers almindeligvis hvide
huer, ved havet høie og smale, i fjordene mere brede og
nedhængende; her har de ogsaa sorte huer med et opslag af
ræveskind. Baade mænd og kvinder gjør megen brug af filthatte
med en meget bred skygge.»

Strilerne brugte ned i vor tid vid trøie, sølvknappet vest,
som var udenpaa en eller flere andre veste, rummelige
knæbenklæder, strømper og sko og en sort, bredbremmet, blød hat eller
sydvest.

Strilen kjøber nu sine klæder fra udstyrsmagasiner eller faar
sit vadmel syet hos en hjemmeskrædder paa byvis og med
side bukser.

Kvinderne har været mere konservative. Mange af dem
bruger endnu den gamle dragt med det zirlig foldede"sorte skjørt,
rødt underskjørt og grønt, perlesmykket liv. Om sommeren
bruges hvide skjorteærmer. Ellers har ogsaa «bystasen» gjort
stort indtog.

Om klædedragten i Masfjorden skrev H. J. Riisnæs i 1896 :
«I klædedragt og levesæt ligner masfjordingerne endnu meget
ytresogningerne. De gifte kvinder bærer saaledes hos begge den
klædelige «svarthue» (en sort silkehue), medens lindaaskonerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free