Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING
757
bruger de hvide «linhatte», som ellers er de almindelige i
Nordhordland.»
Fra Hardanger er der efterretninger om en dragt, der maa
have været meget gammel og have staaet den oprindelige norske
dragt forholdsvis nær, idet den havde en kufte til at trække
over hovedet. Maaske har den af Holberg omtalte hordalandske
dragt været den samme som denne.
Om dragten i Hardanger skriver Pontoppidan i 1753:
«Særdeles falder det i einene, at alle hardangerbønder indfatter deres
klæder, som er sorte, med røde kanter, hvilket adskiller dem
fra deres naboer vosserne, der er ganske sorte, ligesom
strile-bønderne ganske hvide, men med en sort indfatning paa kanten.»
Schnabel fortæller, at hardangerne paa grund af sin
tapperhed skulde have tilladelse til paa sine lange og vide trøier, kaldt
kufter, at bruge en rød klædesstäffering om halsen eller ærmerne
(rettere akslerne), som de kaldte «bryning», som ingen bønder i
Norge ellers bruger at pynte sine daglige klæder med.
Efter et sagn skal de røde kantebaand have sin oprindelse
fra, at de havde vist kong Haakon VI troskab under hans krig
med Sverige for at befri faderen, og de røde kantebaand hørte
siden til dragten over hele Hardanger.
En ny dragt kom i mode i Hardanger omkring 1740—50, og
denne antages at være den almindelige dragt, som fra udlandet
dengang var kommet til byerne og saa til landsbygderne, hvor
den omdannedes paa forskjellig vis.
I Hardanger brugtes den hvide kufte, dog ikke overalt, idet
der ogsaa oftere forekom sorte kufter; den hardangerske
brud-gomsdragt havde en rød kufte.
Ivar Aasen skriver om klædedragten i Hardanger i 1843 :
«Klædedragten er simpel og gammeldags, undtagen hos de
omreisende handelskarle, hvoraf ber er saa mange; røde sidtrøier
og korte bukser bruges meget af de gamle. Konerne bruger
ogsaa her et skaut af hvidt linned; det er meget stort og af et
særeget kunstigt snit; den del af samme, som omgiver
forhove-det, er lagt i regelmæssige fine rynker, den bagerste del gaar
ligesom et belte slapt ned over nakken, saa at det tillige
bedækker skuldrene. Stads og pragt sees. ellers ikke noget af,
hvilket i forening med den renslighed og pyntelighed, som
alligevel finder sted, er et rosværdigt træk hos dette folk.»
Den nye dragt, som kom ind i Hardanger omkring 1740—
1750, skildres saaledes af 0. Glafsen : «Der brugtes mørkeblaa
eller sorte knæbukser med knapper ved knæet; disse var stundom
af sølv. Strømperne var hvide, stribede eller ternede. Under
knæet var knyttet et flerfarvet sokkebaand med en sløife. Der
brugtes snart «svortasko af læder med meget tykke saaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
