Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
SONDRE BERGENHUS AMT
1 Kvani herred paa vestre side af Fyksesund ved dets
munding ligeoverfor Rysholmen eller Rossholmen er tæt ved sjøen en
huling i fjeldet, kaldet Gygrræva. Det heder at en gygr, som stod
paa den vestre side af sundet, vilde hale bort til sig Rysholmen;
hun fik taug fæstet til holmen og stillet sig iland foran fjeldet
og begyndte at hale; men taget glap og gygren tørnet med sin
bag saa voldsomt mod fjeldryggen, at den fik et tydeligt aftryk
af hendes bagdel. Der er ogsaa tj’delige mærker efter begge
laarene.
Et høit fjeld mellem Furubergdalen og JEnesdalen i
Kvinn-herred kaldes Gygrestolen. Her boede en gygr, som vilde trække
Varaldsøen over til Ænes. for at stænge folk inde i
Mauranger-dalen. Hun tog et kraftigt tag i Varaldsøen, men stykkerne løsnet,
saa hun faldt bagover mod fjeldet, og der blev en stor botn efter
hendes bagdel; derfor kaldes fjeldet Gygrestolen. Stykket, som
gygren sled løs, er den lille ø Silden, øst for Varaldsøen.
Gygren i Gygrestolen havde en søn, som vilde gifte sig, og
der var to gygrer, som vilde have ham; den ene boede i Reppa
kruno i Norepollen, og den anden i Repelsaato i Austrepollen.
En aften roede den unge jutul ind over Austrepollen. En
trold-kjærring i Øvrehusbotn, som hed Pestilenso, havde ogsaa en dattei,
som hun vilde have gift, og for at vise sin styrke, kløvede hun
en sten, som endnu kaldes Pestilensestenen. Men gutten syntes
ikke, at troldkjærringen der var videre fin. Han lagde da veien,
som om han vilde til Hardanger, skjønt det var hans mening at
reise til Repelsgygren. Begge gygrene trodde, at han vilde reise
fra dem, og de mødtes mellem Øiresdalen og Hustrepollen, og
der sloges de, saa der blev et skar, som nu heder Breiaskar.
Jutulgutten gav sig da til at huje, saa Mysevasglipen sprak,
og en fos kom styrtende ud over fjeldet. Fossen kaldes
Sundefossen. Gygrene naaede jutulgutten midt paa Folgefonnen og
sled i ham alt det de orkede. Det gik saa haardt til, at baade
jutulgutten og begge gygrene faldt overende og slog sig ihjel.
Det hul, de faldt i, er Blaadalen, som gaar tversover Folgefonnen.
I Ljonemarken ligger en sten, som kaldes Gygrasteinen, 3—4
alen paa hver kant. Siderne viser tydelige mærker efter fingre,
som har grebet rundt stenen. Der boede en gygr i Skaarafjeldet.
en mil op fra bygden. Hun var forlovet med en jutul, som
boede i et andet høit fjeld deroppe. Men saa traf jutulen en
anden gygr, som han likte bedre. Gygren i Skaarafjeld blev da
vred, og en dag, hun stod i Hydnaskaret, fik hun se et
bryllups-følge i Ljonemarken. Det var hendes jøtul, som skulde gifte sig
med den anden gygr. Da rev hun en stor sten op af marken
og kastet efter bruden; stenen faldt et stykke fra brudefølget, og
der ligger den den dag idag og kaldes Gi/grasteinen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
