Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
188 SONDRE BERGENHUS AMT.
Noget lignende hændte paa gaarden Finne paa Voss. Da
den pyntede brud gik ud, stod der en hnldermand rued sadlet
hest. Han satte hende op paa hesten og red afsted op gjennem
lien. Brudgommen satte efter og var nær ved at naa dem; men
da havde bruden skiftet sind, hun kastede sin kostbare guldring
paa marken, og brudgommen gav sig til at lede efter den, saa
de fik et forsprang. Han hørte bruden synge:
i Det er bedre i Lønehorgen bu
end at sidde paa Finneloftet brur.»
Paa det sted, hvor bruden kastede ringen, blev der et lidet
tjern, som kaldes Guldringtjernet.
Til at blive kvit forlibte hnldremænd er tysbast et tjenligt
middel.
Tysbast (daphne mezereum) er en busk, som har røde bær;
disse ligesom hele planten er giftig.
Ivar Aasen mener, at navnene tyved og tysbast sandsynligvis
kan afledes af gudenavnet Tyr. Den skal være nyttig mod
al-slags trolddom.
Der var en huldermand, som gik efter datter til Orm Kvale
paa Voss. Hun fortalte det til sin moder. Moderen gav hende
det raad at sige til huldermanden, at de havde en ko, som led
af elsk, og saa skulde hun spörge ham, om han vidste raad for
det. Huldermanden sagde, at de skulde tage et stykke tysbast
og binde om livet paa koen, saa blev den kvit plagen. Moderen
og pigen flk fat i et stykke tysbast, smurte tjære paa det og
bandt det om livet paa pigen. Straks huldermanden om kvelden
saa pigen, forstod han hvorledes det var fat, gik sin vei og kom
aldrig igjen.
I Sverige brugtes ogsaa tivebark, barken af tysbast, samt
vendelrod mod forlibte huldermænd. os efter den svenske
tradi-tion raabte huldermanden:
«Tvi mig, som liirde dig hot
med tivebark og vendelrot.»
I Eksingedalen paa gaarden Gulbraa var der en mand, som
foruden sin egentlige kone tillige holdt sig til en hulder, som
boede i en heller. Konen klaget over, at deres kjør ofte kom
sammen med hulderkonens kjør, og manden spurgte huldren, om
hun vidste raad for det. Huldren sagde, at man skulde tage
tysbast og omvendelsesrod og dermed gnide kjørene, saa vilde
hulderkonens kjør sky dem. Konen lod da tysbast og omven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
