Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772
SONDRE RERGENHUS AMT.
Nils Bygdetraaen kom engang over fjeldene fra Vik i Sogn
tidlig paa vaaren, før sneen endnu var smeltet. Da han kom
til Lille Grungen, en sæter under gaarden Hyrt i Mørkedalen,
var hafl træt og kløv derfor op paa taget af et sel, hvor der var
snefrit, og lagde sig til at sove i vaarsolen. Medens han laa der,
hørte han en vakker feleslaat. Han saa et hulderbrudefølge, som
standsede paa en haug ikke langt derfra. Da Nils kom hjem,
tog han sin fele og begyndte at spille den vidunderlige
hulder-slaat. Og andre spillemænd lærte den af ham. Slaatten
spilledes af Mørkedalens udmærkede spillemand Sjur I,arsen Helgeland.
Peder Gudvangen blev som gut indtaget i en hulderhaug og
blev der en flink spillemand, saa hans lige ikke fandtes i nogen
af de omliggende bygder. Engang var Peder Gudvangen i et
bryllup i Sogn og spillede. Om en stund standsede han og
lagde felen fra sig’paa bordet; men da begyndte felen selv at
spille, og det saa fortryllende, at selv en øløse, som stod paa
bordet, begyndte at hoppe og danse og bevægede sig paa denne
maade flere gange rundt bordet.
Byttinger. Hulderfolkene eller de underjordiske vilde gjerne
ombytte nyfødte born, idet de lagde sine egne i vuggen isteden,
og saadanne børn kaldtes byttinger. For at beskytte børnene
lagdes i vuggen staal og en salmebog. Nogle brugte at brænde
randen af en fladbrødleiv og svinge den tre gange rundt barnets
hoved, gjøre korsets tegn over ansigt og bryst og gjemme
fladbrødstykket i barnets klæder. Men det bedste middel var at
faa harnet døbt, og derfor søgte man til kirken med baruet saa
snart som mulig.
Hvis man havde været saa uheldig at faa barnet ombyttet,
saa skulde man tage hulderbarnet ud paa møddingen og give det
dygtig ris, saa det skreg. Da ynkedes huldermoderen over sit
barn og slængte menneskebarnet fra sig paa møddingen og tog
sit eget med sig igjen. Hjalp ikke det, saa skulde man stelle
istand til brygning og bagning som til et gravol og sige, at det
var ikke værdt at lade barnet leve i denne syndige verden.
Huldren troede da, at man vilde dræbe hendes barn, og byttede
det om med det rette barn. Byttingerne var i regelen
halvfjol-lede og tomsinger. Det var mest hoved og ansigt som voksede,
og det blev stort og rynket som paa en gammel mand.
Om byttinger berettes fra Sund: Naar eit badn købm te,
vart da lagd i eit trøg, so vart sett paa langbore nære sengja.
I trøge so badne laag i, maatte dar vera «Kongsbok» onda høve
aa havrabrø. I badnahuo sætte dei ei naal — aa ne me sio paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
