Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
773
badne i trøge la dei enten ein kniv elde ei søks — forat ikkje
«hulda» sku købma og «byta» badne. Da hadde hendt, at dei
hadde gløymt aa læggja bok med gudsor i, aa staal aa havrabrø
paa trøge, aa daa va hulda ute med snitte sitt aa bytta badne
med huldabadn. Da gjækk no føre seg baade paa Sonde hos
paktaren dar aa are plasse. Paa Sonde va daa siste «bytingjen»,
so me veit om. Han livde omlag te 1820 — elde so paa lag.
Han va kje naake lystela aa sjaa, han. Men so fæl so han va
i adle andre maata, so hadd ’an ikje rompa likavel.
Gardvorden eller tunvorden er han, som vogter gaarden. Han
er nær beslegtet med haugebonden, haugtussen, oldnorsk haugbüi,
den i haugen boende. Ellers har han mange navne,
«tomtegubben», «tomten» o. s. v. Egentlig er gardvorden og haugebonden
gaardens grundlægger og stamfader, der fra den ældste tid har
været gjenstand for dyrkelse. Det er vel nærmest til ham, at
der sættes ud øl og mad i julen, og til ham redes der en seng
paa loftet; man har fordel af at staa paa god fod med ham.
Han værgede folk og fæ mod onde magter og passede gaarden.
I julen, da mange farlige væsener drev sit spil, holdt han disse
borte fra gaarden.
Paa Ugletveit i Strandebarm var der en gardvord, som holdt
til paa en sval ved siden af huset, og denne sval kaldtes
gard-vordsvalen. Saa brugte de unge folk at fylde denne sval med ho.
De gamle likte ikke dette, og man antog, at gardvorden vilde
hevne sig. De mente, at gardvorden havde sterkere odelsret end
noget menneske, og at han havde holdt til der, saalænge
gaarden havde været bebygget.
I nær forbindelse med gardvorden og haugebonden staar
de hellige træer, tuntræer, der voksede paa de hauger nær gaarden,
hvor haugebonden eller gardvorden antoges at holde til. Det er
egentlig en gammel dyrkelse af ættens grundlægger, som er
repræsenteret i de hellige træer.
Paa gaarden Hovland i Øistesø stod før en gammel ek,
hvor man hver julaften pleiede at slaa ud øl. Da enken paa
gaarden blev gift igjen, mente manden, at det var en dum skik
at slaa øl ud paa marken. Men da julekvelden kom, og man
sad tilbords, begyndte stuen at hæve sig paa den ene kant, og
den kom ikke i stilling igjen, før manden havde slaaet øl paa
ekeroden.
Nissen, som ogsaa kjendes i folkesagnene, er ikke nogen
oprindelig norsk figur ; den udledes af ordet Nicolaus, men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
