Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
779
ken over Vosseelven, og den kaldtes Baarebro, fordi den var
baaret frem; senere er dette blevet til Baabro, som broen endnu
heder.
Det varede ikke længe, før fanden var færdig med sit
arbeide, og kom saa igjen og spurgte, om det var mere de vilde.
Ola sagde, hau skulde gaa til Vosseelvens udløb i Vangsvatn og
tvinde tauge af sand til præsten. Men saasnart fanden havde
tvundet en meter eller to, faldt sandkornene fra hverandre. Han
blev da vred og greb sand med begge hænder og kastede ud i
vandet, og der blev en holme, som ligger nedenfor gaarden Skjelde
og kaldes Skjeldeholmen.
Imidlertid kom præsten hjem og fandt frem det sted i
Svarteboken, ved hvilket man binder fanden. Præsten flk fanden ned
i tunet, og der la præsten en sølvtoskilling paa marken, tegnede
en kreds rundt skillingen og befalte fanden at gaa ned i jorden
igjennem den lille kçjeds. Panden bad tyndt for sig; men det
hjalp ikke, han maatte afsted og forsvandt i jorden med et
hvin.
Der er tre væsener, som holder til i elve og ved fosser, nemlig
nøkken, fossegrimen og kvernknurren.
Nøkken, nyk oldnorsk nykr, er et væsen af skabning som. en
hest. Nykr betyder paa oldnorsk, forudeu nøk, ogsaa flodhest.
Nøkken holder til i elve og i vande. Nøkken optræder dog i
flere former og er ikke ufarlig, især for smaabørn. Nøkken er
musikalsk, og det instrument, som tillægges den, er harpen.
Ude ved kysten holder nøkken ogsaa til ved sjøen.
Saaledes heder det fra Sund herred:
«Nøkkjen budde med sjødn i stranda med naustgrudna aa
ne i fjæresteina aa srnaaflue att me lande.»
Fossegrimen holder til ved fosser og er ogsaa meget musikalsk.
Det er af fossegrimen, at de flinkeste violinspillere havde lært
sin kunst. For at lære at spille maatte man først give
fossegrimen et godt kjødlaar, som kastedes i elven. Hvis kjødlaaret
var magert, lærte han vel at stemme violinen, men ikke de rette
buestrøg.
Naar fossegrimen lærer fra sig, griber han over
spillemanden^ høire haand og fører den saalænge frem og tilbage, at blod
springer frem af fingertuppen. Da er spillemanden udlært.
Kvernknurren holder til i fosser, ved kvernhuse, skræmmer
og kan gjøre fortræd, for dem, som maler korn paa kvernen,
særlig stopper den kvernkallen. Et sagn, som er almindelig
udbredt, er lokaliseret paa gaarden Lille Hyrt i Vossestranden. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
