Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
SONDRE BERGENHUS AMT.
havde de en kvern i et gjel ved Storelven; men man kunde
ikke male uden om dagen, fordi kvernknurren standsede kvernen,
naar det blev mørkt. Manden paa Hyrt likte ikke dette, og en
kveld tog han med sig en lygte og en gryde fuld af tjære, samt
ved. Saa hængte han tjæregryden over ilden. Pludselig blev
døren revet op, og en stor kvernknur ståk hodet ind til ham og
aabnede sit frygtelige gab. Manden tog tjæregryden af ilden og
tømte den brændende tjære i gabet paa kvernknurren. Denne
forsvandt straks, og senere har man ikke seet noget til den i
Hyrtgjelet.
En række overnaturlige væsener holder til i havet.
Mar mæle ti, oldnorsk marmennill, er et fabelagtigt væsen, som
holder til i havet; det kan tale med mennesker og aabenbare
skjulte ting. Marr betyder sjø, og menniligr betyder
menneskelignende, saa marmennill betyder vel et sjømenneske.
Pontoppidan omtaler marmælen. Sagnet om marmælen er
urgammelt. Den omtales i Halfs saga, hvor sagnene er øst af
de keltiske Merlinsagn, og Merlinsagnene stammer igjen fra de
urgamle græske sagn om kong Midas og Seilenos (se Finmarkens
amt II, pag. 614—632).
Hafstrambr (havmand) og margygr er fabeldyr i havet, hvilke
nævnes i «Kongespeilet». Hafstrambr har efter Kongespeilet sit
tilhold i havet; overdelen er som et menueske med hjelm paa
hovedet, medens nederdelen smalner af som en istap.
Margygr er et kvindeligt sjøtrold; navnet er sammensat af
marr, sjø, og gygr, som holder til i havet.
Pontoppidan nævner i sin «Norges naturlige historie»
hav-strambr og margygr; men det er ikke sikkert, at han har hørt
om disse væsener, da han var biskop i Bergen; det kan være,
at han direkte eller indirekte har sin viden fra Kongespeilet.
Kraken er det største sjøuhyre i havet; den er større end
sjøormen. •
Beretninger om store havdyr, der ligner en ø, er udbredt i
forskjellige folkesagn. Pontoppidan omtaler den i «Norges
naturlige historie» dels under navnet kraken, dels under navnet horven
og sjøhorven. Det hænder, naar fiskerne fisker paa 100 favnes
dyb, at dybden aftager til 30 og 20 favne, samtidig med at de
fisker udmærket. Det er da kraken, som løfter sig, og naar det
blir grundt, saa ror de bort derfra, til de igjen naar det
sædvanlige dyb. Efter en stunds forløb kommer kraken op, saa man
kan se dens overdel; den er mindst en fjerding i omkreds, og
ser ud som en samling smaa skjær i havet, der «r behængt med
noget, som ligner tang. Det heder, at der med kraken følger en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
