Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
SØNDRE RERGENHUS AMT
den syge en pige, sendtes to gutter ud til ni koner og bad om
et lidet stykke arvesølv. Den ene skulde bede, den anden skulde
tage imod, og denne sidste maatte hverken tale eller le. Sølvet
blev sendt til en guldsmed, som deraf forarbeidet et kors, som
den syge altid maatte bære hos sig, hvis han vilde blive frisk.
Var det en gut, som var syg, sendtes ud to piger for at bede om
«nikonesølv».
Elsk kunde ogsaa skyldes den kjærlighed, som afdøde
slegt-ninge nærede til børn. Saaledes lieder det fra Sund:
«Stondo trudde dei og, at va einkvan taa bødna sine
slegt-ninga, dø — særla den dei va kaldt ette, elde ein an n slegt,
so va dø ette badne va fødd — aa hadde elsk te badne. Men
so hadde dei gløymt tekje daakka taa badne aa lagt i kjisto —
med dan dø. Darfør tvitlas badne.
Men naar dei gjöre daakka taa badne, so va dei mest sikre
daa. Eg saag paa, at dei gjöre daakka, eg. I)a va ei kjæring,
so hadde ei lita smaajenta. Faster te goffar u aat badne hadde
vøre badnataus aat smaajenta aa ho va svært gla i smaatausa.
Men so dø dan gamla fastera. Daa va mora so rask aa tok nokre
smaa fidle taa badne sine klæ, kløpte litegrande haar, aa lite taa
negla aat smaatausa si, stellte da te, so da saag ut so ei
pelle-bette — lita daakka aa la ’ne so pent aa varla ned med sio aat
dan gamla fastera i likkjisto, aa so spikra dei att kjisto. No va
badne sikker før elsk.»
Hovenhed fik man, hvis man havde aandet over hulderild;
man skulde da bade den syge i herslevand, som havde staaet
i smien tre torsdagskvelder.
Aama eller aamasykja er en svull, hvori der lever en mak.
Sygdommen antoges at komme af gand." Man tog da materie af
saaret og lagde den i et hul i væggen og stoppede til hullet med
en nagle.
Aatgjerd eller at gjera aat er forsøg paa at fordrive sygdomme
ved at læse over smør eller brændevin. Ordene endte altid med
i Jesu navn, efterat formularen var læst. Det var mest gamle,
kloge koner, som kunde gjera aat»; medens konen fremsagde
formularen, holdt hun en kniv i haanden; hun gjentog ordene
tre gange, og for liver gang spyttede hun i smørret eller
brænde-vinet og korsede med kniven. Smørret eller brændevinet er da
lægemidlet.
For alvskot eller skud af alver pleiet man at gjera aat i
usaltet smør.
Aatgjerd i brændevin brugtes mod flere sygdomme, saaledes
mod tussabet, en svull fremkommet ved bid af de underjordiske.
Ligesaa brugtes aatgjerd i brændevin mod greb af tussen, samt
mod egt, gigt, og tandverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
