Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
785
Mod kjeik, forvridning af led, brugtes aatgjerd paa en sort
traad med knuder paa.
Mod krampe tog man vidjer og slog knuder, som bandtes
om den syge.
Om tussabet og trødlgrep heder det fra Sund: «Stondo
købm tussane so nære følkje at dei bet dei, so da trutna øpp
førfærdela. Da synte ette tussatednabeto. Eg har med mine
eigne aue set maange, so sa dei va betne, tussabetne, aa set
tussabete og, set at dei «gjöre aat» for da og; aa de vart gødt
stondo. Trødlgrep har eg og sét, dei gjöre aat føre.»
Tauvra, paa Nordhordland tøvra, oldnorsk töfra, betyder
forhekse, forgjøre. Det heder fra Sund: «Somme bødn, so ikkje
nett va bytinga helder, meinte dei va trødlvolka aa tøvra,
dau-tøvra, og, stondo i dei gamle dagane. Daa maatte dei ta
«stei-nana», so dei kaldte da. Steinana tok dei i gravena paa
kjør-kjegar’n. Dei maatte vara ronde, smaa : ein kvit, ein svart aa
ein rau. Dei vart kokte i ei gryta med vatn i, aa da vatne
laut badne drikka taa 3 tosdagskvelda i ra. Resten smørde dei
badne mæ maaro og kveld, so længje da varde. Vart ikkje badne
gaat daa, so va da kje raa mæ da. Daa «tvitlas» da, aa da
vart døden. Og da henda ofta. Dar dø svært maange smaabødn
i dei tie.»
stemme blod. Sognepræst N. Hertzberg, «Budstikken» 1821,
angiver følgende formular fra Kinservik:
Ståt blo,
so vatne sto
i Jordans flo.
Ståt blo,
so mannen i helvete sto,
der vidste ret, men gjorde vrangt.
Ståt blo, stil blo!
For sygdomme hos kreaturer var der mange midler. For
sygdomme paa fæet brugtes, efter Pontoppidan 1752, hvidormen.
Et stfkke af en hvidorm, helst hovedet, lagdes ind i deig og
trykkedes det syge dyr gjennem halsen.
Aavund eller misundelse var aarsag til mange sygdomme
hos kvæget. Hvis melkeit tog af, skyldtes dette aavund, og
man lagde da en naal eller en kniv i melkebøtten, naar man
melkede.
Hvis en hest, en ko eller et svin fik «klimod», d. e. ikke
kunde æde, skyldtes dette aavund. En kvinde skulde da med
tildækket hoved gaa hen til en af naboerne og tage i stuen tre
60 — Søndre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
