Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t EFOLKNING.
207
det og bad om drikke. Fik hun det, var hun berget, i
modsat fald sprak hun.
N. Hertzberg beretter fra Kinservik, at man for at gjøre en
forlibt i sig bar et klædningsstykke omvendt paa kroppen.
Forskjellige slags’ fugleskrig ansaaes som onde varsler.
Kraaken ansaaes for en ulykkesfugl, der lod sit skrig høre, naar
en eller anden ulykke forestod og som kraaken vilde varsle.
Fremsynt, oldnorsk framsynn, kaldes folk, som tillægges den.
evne at kunne se ind i fremtiden eller at kunne se, hvad der
sker paa fremmede steder. Dels betegner man som fremsynt
eller synen dem, som kan se overjordiske væsener, som andre
ikke ser.
Flere beretninger om fremsynte folk Andes i «Nordlands
amt», II, pag. 488; men fremsynte folk er ogsaa kjendt i Søndre
Bergenhus amt. Fra Sund herred berettes: «Ein fortalde meg,
korleis da bar te, at han vart framsynt. Men dar va minst 5
maata da konde skje paa, sa han. Han tørka seg i auena
med lommeklutn sen, ette han va tekjen øpp or ei vaat, aapa
grav, so likje va sætt ne i — aa so vart han framsynt, fekk
ikkje fre for dauonga sio: han maatte gaa med dei, naar dei købm.
Da va reint ei plaga før han. Paa aaker! Paa aaker! heldes
vart han laak aa ikkje kvitt dei. Saag ein ind igjøne
løkl-høle paa kjørkjo, so vart ein framsynt, og da vart ein og,
naar ein saag ind igjøne glase i ei støva, dar so laag ein dø sit
lik paa «bænkjen.»
Beslegtet med framsyn er det, som kaldes fyresviv, paa
Nordhordland føresvæv, idet folk paa forhaand er underrettet om
kommende begivenheder: «Maange i mine badnaaar saag føresvæv.
«Kvite», naar da va bødn, aa «almindela følkaskapte svæv»,
naar da va vaksne, so sku dø. Dessa saag dei føreaat. Ofta
hørde dei da putla og rutla med ting, helst kvite klæ aa soere,
so vart brukt, naar dan dø vart sveipt aa lagt i kjisto. Dei
hørde da hamra og kasta puta bort og adna stondo. Naar
naa-ken dø ettepaa, brukte dei bora te likkjista. Stondo saag dei
heile likfølje føraat. Jo, eg har snakt med ein gammel mann,
so saag ein heil likbaat købm roande, saag han, baade
kvit-klædde laken paa kvinnfølkja og adle dei andre likmenna, somme
rodde paa baaten aa andre song. Likbaaten va ifraa Sørøina
aa sku øve Løriosen. Dagen ette købm dan verkelege likbaaten.
Akkurat likaeins saag hau dan og i adle maata. Same følje te
sjaa te; same salmo soug dei te dess.»
Verp eller varp, ogsaa kaldt kast, er en stenhob, som er
sammenkastet til minde om en begivenhed paa stedet, hvad det
nu har været, et mord eller en anden tildragelse. Egentlig er
disse varp et slags offer. Man skal ikke gaa forbi et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
