Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
SONDRE BERGENHUS AMT.
spiselige ting nden at tale et ord. Fandt hun ikke noget,
bankede hun i bordet, og folk forstod da, hvad hun gik efter, og
gav hende noget. Hun ilede da til det syge dyr med det, hun
havde faaet.
Tre hødotter, tagne i forskjellige lader, kunde og hjælpe
mod aavund, ligesaa en haandfuld mel, taget i hver krog i et
kvernhus, efterat man havde slaaet kors over gulvet.
Faldt dyret i afmagt, havde det faaet dvergalaçj, og da hængte
man en skjære i baasen eller brugte dyvelsdræk; for den flygtede
dvergen.
Hvis en ko længtes, lagde budeien sit forklæde for
fjøs-døren, saa koea kunde gaa derover.
Længtes fremmede kreaturer paa sæteren, fik de tre
morgener efter hverandre voks, taget af et alterlys.
Naar en ko melker første gang, maa melken ikke bæres
under bar himmel. Der maa lægges kors af halm med en naal
midt paa bunden af melkebøtten, naar en ko melkes første gang.
Den første aften, kjørene melkes ude, maa budeien samle
mindst tre sorter græs i bøtten og melke paa.
Det kvæg, som ikke vil følge den øvrige buskap, ledes tre
gange «rangsøles» (mod solens gang) om en jordfast sten.
Naar kjørene sættes ind om høsten, gjøres der et kors paa
begge sider af krydset paa dem.
Jolasprila kaldtes paa Voss de forsøg, som gjordes paa at
mane frem sin tilkommende kjæreste. Det skede paa flere
maader, f. eks. ved traadvinding. Pigen spandt paa et nøste de tre sidste
fredagaftener før jul. Julaften skulde alle folk gaa ud; pigen
feiede gulvet rent, kløv op paa stuetaget og slåp nøstet ned
igjennem ljorehullet; saa vandt hun det op, og da skulde
hendes tilkommende vise sig i stuen og gribe i traaden, som hun
holdt paa. En anden maade var, at pigen julaften vasket sig i
forstuedøren og raabte efter tørklæde; da skulde hendes
tilkommende springe til og række hende det.
For at faa se sin tilkommende, brugte man i det 18de
aarhundrede at faste til mands: En eller flere jenter dækkede et
bord i et kammer eller udhus, satte mad og en skaal al paa
bordet og sad fastende hele dagen uden at mæle et ord. Om
aftenen hørtes da en susen som af en sterk vind, døren gik op,
og ind traadte en lignelse af den, jenten skulde have. Hun drak
ham ti!; vilde han drikke, blev det en god mand, hun fik, vilde
han ikke, da blev det en ond mand.
For at skaffe troldkjærringen frem, glødedes det saakaldte
«troldkonespyt» i en bøssepibe; saa kom den, som havde kastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>