Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794
SONDRE BERGENHUS AMT.
aldrig for havde seet sligt «heljarskinn» ; dette tilnavn flk de
siden begge. Dødsgudinden Hel beskrives som sortblaa paa den
ene side af ansigtet; «heljarskinn (Hels skind) vil altsaa sige
sortagtig skind lig Hels. De blev siden navnkundige krigere og
flyttede omsider til Island, hvor berømmelige og mægtige ætter
nedstammede fra dem.
P. A. Munch mener, at om den historiske tilværelse af
Hjørleiv, Half og de fornemste af hans kjæmper kan der ikke
være nogen tvil, dels fordi beretningen om dem i og for sig, de
romantiske udsmykninger fraregnet, intet utroværdig indeholder,
dels fordi enkelte islauske høvdingslægter i den paalidelige
Land-namsbog udledes derfra, dels endelig fordi det ældgamle
Hyndlu-ljod hentyder dertil.
Selv om der har været historiske personligheder med de
nævnte navne, saa bliver der, naar den romantiske udsmykning
tages bort, ikke noget videre igjen. Naar det heder om
Halfs-rekkerne, at ingen havde mindre styrke end tolv almindelige
mænd, at ingen forbandt sine saar før efter et døgns forløb, at
de havde for skik at lægge bi udenfor de ytterste nes, og at de
aldrig revede seilene i storm, saa er jo alt dette eventyr. Det
er vel det rigtigste at henføre det, som berettes om
Halfsrek-kerne, til de eventyrlige sagn.
Den bekjendte beretning om Fridtjof og Ingeborg er en
ro-maotisk digtning. Det heder, at Fridtjof og Ingeborg havde
mange børn, hvoriblandt sønnerne Gunnthjov og Hunthjov.
Hun-thjof herskede over Hordaland og havde tre sønner, af hvilke
Herthjov flk Hordaland, Geirthjov blev konge paa Oplandene, og
Fridtjof blev konge i Telemarken. Fortællingen indeholder
historiske og geografiske umuligheder. Paa den tid, da Fridtjof ifølge
sagaen maa have levet, havde norske vikinger endnu ikke sat
foden paa Orknøerne, end mindre erobret dem og indrettet dem
til et jarledømme. At fortællingen ikke alene i sine enkeltheder,
men i sin helhed er opdigtet og ikke medfører historisk
troværdighed, synes neppe at kunne betviles, bemærker P. A. Munch.
Kommunikationsmidler.
Veie. Det var først langt ned i tiden, at der kom kjørbare
veie i Søndre Bergenhus amt.
Allerede i Gulatingsloven findes vistnok bestemmelser om
hovedveie og om bredden af en hovedvei (ßjoÖgata), men disse
hovedveie var rideveie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
