Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
798
SONDRE BERGENHUS AMT.
I over 200 aar har desuden foregaaet en livlig handel med
heste mellem Hardanger og Telemarken. Denne handel begyndte
omkring 1700 eller kanske lidt efter af et par mænd paa gaarden
Espen; forretningen tiltog efterhaanden, og flere og flere blev med.
En mængde heste omsattes aar om andet. Telemarkingerne mødte
oppe paa fjeldet for at gjøre sig nærmere bekjendt med hestene.
Hestemarked holdtes en lang tid ved Saltpyt i Rauland.
Reiser om vinteren over fjeldet, hvor der ikke var banet vei
og bvor sneen laa dyb, saa der ikke kunde bruges slæde, var
besværlige. I 1631 reiste dr. Sperling fra Lærdal til Valdres
tilfods paa truger, og det var tungt og anstrengende. Korfitz Braem
gjorde samme reise ved nytaarstid 1674; han og hans følge blev
trukket over Filefjeld paa kjælker, 8 bønder for hver. Ogsaa
senere var det almindeligt at lade sig trække paa kjælke paa
denne tur, saaledes som biskop i Bergen Erik Pontoppidan omtaler
fra 1749. Kjælkerne blev gjort istand for hver gang af ski,
sammenbundet med vidjer, og almindelig bruktes 7-8 mand til
at trække hver reisende. Denne maade at komme over fjeldet
paa var endda i brug omkring 1800.
Paa den tid blev posten baaret over Filefjeld om vinteren
af en mand paa ski, som gjorde turen «mærkelig fort og uden
at bry sig om snefonnerne, som baade folk og heste kan forsvinde
i. Jeg har paa fjeldet ofte mødt folk, som reiser paa denne
maade, og det er langtfra tungvindt,» skriver franskmanden de
Latocnaye i 1801.
Slige vinterreiser falder naturligvis udenfor alt regulært
reiseliv, og det var sikkert meget faa, som gav sig ud paa denslags
uden aldeles tvingende nødvendighed. Paa ruten over Filefjeld
vedligeholdtes den gamle fjeldstne Maristuen, og veien over
Filefjeld var ogsaa opstaket med høie stænger.
Veiene «gjorde sig selv», ganske som i nutiden veiene paa
fjeldet. I tidens løb foretoges et og andet arbeide til forbedring
af veien paa de vanskeligste steder, og efterhvert blev der et
regelmæssigt veiarbeide hver sommer?
Om veien i Ulvik præstegjeld skriver major Paludan den
7de december 1778: «Fra Eide op til Granvins vand var god
vei. Naar der laa menis paa vandet, var der ufremkommeligt
forbi dette. Fra Hause til kirken var der en sti gjennem en
kleiv, kaldet «Jeriko», og videre om Holven og gjennem urer og
langs stranden indtil fremkomsten standsedes af et 124 alen
langt berg. Her maatte hestene svømme forbi. Længere fremme
var et andet berg, hvor hestene ligeledes maatte svømme forbi.»
Peder Anker, som i 1789 blev generalintendant i Akerhus
stift, byggede en række veie rundt om i landet, deriblandt vei
gjennem Valdres og Lærdal til Sogn; den sidstnævnte var færdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
