Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
SONDRE BERGENHUS AMT.
dette veinet med Voss kan ske ved bygning af vei over gaarden
Kvitingen i Samnanger forbi Hamlegrøvatn til Bulken station
paa Voss.
En forbindelse med Hardanger kan ogsaa ske ved anlæg af
en vei fra Nesttun eller Kallandseid over Haugsdal til Hisdal i
Aadland.
Der har ogsaa været tale om at fortsætte veien fra
Trengereid til Vaksdal og derfra videre til Stanghelle, hvor der
oparbei-des en vei til Dale fabriksted. En liden parcel af den her
nævnte linje er under bygning, nemlig vei fra Vaksdal til Boge.
Fra Dale udgaar hovedveien gjennem Bergsdalen til
Hamlegrø-osen. Derfra kan bygges vei langs Hamlegrøvatns nordside til
Hodnaberg, hvorfra man vil faa vei ned til Skjeldal, hvorfra der
nu er vei til Voss. Ved den her nævnte linje vil man faa
veiforbindelse baade mellem Bergen og Hardanger og mellem
Bergen og Voss.
Ved disse veie vil man være kommet i forbindelse med
Hardanger til Noreimsund og med Voss og Hardanger ved
kjøreveien Voss—Eide. For at komme i forbindelse med
Østlandet kunde man fra Ygre følge jernbanens transportvei til
Op-set, som maatte forbedres. Saa er der anledning til vei over
Gravehalsen til Myrdal ; man møder igjen jernbanens transportvei til
Gjeilo, hvorfra der er vei til Kristiania.
For veies og broers vedligehold var i middelalderen i nogle
bygder ialfald regler, og byrderne fordeltes. Dette sees af nogle
forhandlinger, der i aaret 1343 fortes paa Voss om veienes og
broernes vedligehold. En vigtig bro paa Voss var og er den
saakaldte Bodebro (urigtig udtalt Baabru) mellem gaardene Rogn
i Guldfjerdingsaattingen og Tvilde i Vinjaraattingen. Efter
gammel vedtægt skulde den vedligeholdes halvt af
guldfjerdingsbøn-derne. Men i aarene henimod 1342 opkom der en strid herom
mellem den mægtige Odd Hallessøn, bonden paa Rogn, og de
øvrige bønder af Guldfjerdingsaattingen, der paastod, at eieren
af Rogn, paa hvis grund broen laa, skulde være pligtig at skaffe
alle materialer, medens det kun var arbeidet, hvori det paalaa
alle bønder ligelig at deltage.
Guldferdings- eller Strindeaattingen var den, hvori Vangen
kirke ligger, altsaa paa en maade hovedfjerdingen, begrændset
mod syd af Vangsvatn, dets østre del, og mod sydøst af elven.
Herom holdtes der møder, og af dem nævnes udtrykkelig et i
1342. Aattingsmændene var villige til at bygge op broen i
fællesskab med Odd, naar han skaffede tilfang. Sagen
indstevne-des for gulathiugslagmanden Holte Thorgrimssøn i Bergen. Odd
skaffede sig vidnesbyrd fra 17 auseede bønder paa Voss, om at
efter et for lange tider siden afholdt veiarbeidskifte (vegaböta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
