Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
832
SONDRE BERGEHNl’S AMT.
til vandets nordostre side, og hele banen fra Soleimsviken til
Bergens ældre station paa vestsiden af Lille Lnngegaardsvand
blev nedlagt, saa at Soleimsviken ikke længer blev station, og
broen over Nygaardsstrømmen bem’ttedes ikke længer af
jernbanen. Vossebanen blev et led i Bergensbanen. Den er i det
følgende omtalt under Bergensbanen.
Traßken paa Bergen—Vossbanen blev aabnet smalsporet Ilte juli 1883,
bredsporet Ilte august 1904:
Drifteaar. Antal reisende. Antal ton il- og
fragtgods. Indtogt. Udgift. [-Driftsoverskud. Nettooverskud.-] {+Drifts- overskud. Netto- overskud.+}
Kr. Kr. Kr. Kr.
1883—84 219 416 5 583 184 683 166 251 18 432 18 114
1885—86 270 608 10 340 198’261 174 340 23 921 24 317
1890—91 377 930 16 225 304 408 251 849 52 559 58 577
1895—96 627 548 19 577 328 980 312 681 16 299 17 249
1900—01 850 035 26 383 457 316 411 803 45 513 46 558
1905—06 935 410 72 277 471 737 380 396 91 341 62 633
1907—08 1 036 968 66 422 520 277 404 926 115 351 89 171
Efterat Bergensbanen blev aabnet for trafik, føres ikke
særskilt regnskab for Bergen—Vossbanen, der er et led i
Bergensbanen (Bergen—Hønefoss).
Der var ikke mange, som troede paa den gamle Vossebanes
økonomiske berettigelse, da den blev besluttet af Storthinget den
9de juni 1875. Der var ikke mange, som havde tro paa banens
fremtid. Den indgik som et led i jernbanekompromisset af 1875.
Banen gaar gjennem et voldsomt terræn og gjennem
distrikter, som man ikke skulde tro vilde være istand til at
holde den oppe. Men resultatet blev, at banen, da dens
fortsættelse østover blev besluttet i 1894, havde dækket sine
driftsudgifter og lagt sig op et reservefond paa 207 000 kr.
Nesttun—Osbanen gaar fra Nesttun station ved Bergen—
Vossbanen til Os, 26.3 km. lang, sporvidde 0.75 m., er anlagt i
henhold til kgl. resi. af 2den februar 1891. Overslagssummen
var 500 000 kr., uden grund og gjærder. Den blev aabnet 1ste
juli 1894. Ved storthingets beslutning af 12te juli 1894 blev
der af statskassen ydet banen et tilskud af 280 000 kr., hvoraf
den ene halvdel mod aktier og den anden som laan, der skulde
være rentefrit i 5 aar. Rente- og afdragsfriheden er yderligere
forlænget til 1ste juli 1919. I 1897 samtykkede storthinget i,
at der for Nesttun—Os banens regning optoges et laan, stort
indtil 110000 kr., samt at banens aktiekapital forøgedes fra 408800
kr. til 500 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
