Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
SONDRE BERGENHUS AMT.
gjordes ogsaa gjældende, at sjøveien var den rette forbindelsesvei
mellem øst og vest.
Det blev besluttet, at banens hovedretning skulde gaa
gjennem Raundalen og Gravehalsen. Spørgsmaalet om sporvidde stod
fremdeles uafgjort, til der i 1895 besluttedes, at banen
skulde bygges med bredt spor. Banens hovedretning øst for
Taugevatn blev samme aar fastsat gjennem Hallingdal over
Hønefoss til Roa paa den i sin helhed i 1902 aabnede Kristiania—
Gjøvikbane.
Bergensbanen i Sondre Bergenhus amt. Bergensbanen kommer
fra Hol herred i Buskerud amt ind i Ulvik herred i Søndre
Bergenhus amt mellem stationerne Haugastøl, 988 m. o. h., og
Finse station, 1222 m. o. h. Grændsen passeres omtrent 12 km.
vest for Haugastøl station.
Banen fra Haugastøl station til Bergen skal nedenfor
omtales.
Haugastøl er den første høifjeldsstation og ligger 275 km.
fra Kristiania. Stationsbygningen er muret af gneisgranit og er
opført allerede i 1904 som bolig og kontorer for anlæggets ingeniører.
Den bestaar af 80 cm. tykke, dobbelte mure, og alle
mellem-vægge af 15 cm. tyk beton. Fjeldstuen ved stationen er aaben
hele dagen.
Ved Haugastøl begynder en under banens bygning anlagt
transportvei, der langs banen fører over fjeldet til Myrdal
station og herfra ned Flaamsdalen til Sognefjorden.
Fra Haugastøl station gaar banen langs en bugt af Slotfjord,
passerer Haugastølbækken paa høi fylding og den sæter, hvorfra
stationen har sit navn.
Videre gaar banen forbi Fjelberg -gaard, og her forlader
den Sløtfjord. Der er vakker udsigt over dette vand med
Har-dangervidden i baggrunden. Ved Fjelberg vil den paatænkte
nye vei over Hardangervidden fra Eidfjord komme ned og paa
bro blive ført over elven mellem Sløtfjord, 984 m. o. h., og
Ny-gaardsvatn, 992 m. o. h. Banen gaar gjennem en liden tunnel
og svinger tilhøire; Nygaardsnaasi ligger ret foran og
Bergsmul-fjord med Bergsmultind i baggrunden.
Banen gaar langs Nygaardsvatn og en liden birkeli omkring
Nygaard vogterbolig, og længere fremme Nygaard, den sidste
faste bebyggelse paa østsiden, 1018 m. o. h. I gamle dage havde
denne gaard ikke anden forbindelse med udenverdenen end ved
kløvheste 20 km. ned til Ustaoset, hvor den tarvelige sætervei
førte ned til Gjeilo. Ved Nygaard bliver stigningen atter
sterkere, og jernbanen kommer høiere op fra dalbunden.
Banen gaar gjennem en storre tunnel og saa over en høi
stenfylding, derpaa atter ind i en tunnel med sueforbygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
