- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
835

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOM MCNIKATIONSMIDLER.

835

paa begge sider. Til venstre sees nu nedover dalen mod
Nygaard og Nygaardsvatn, idet banen kommer op langs
Nygaards-tjernene. Enkelte smaa birke sees endnu, men de er de sidste.

Banen svinger over i Ustekveikas dalføre. Denne elv
kommer fra Hardangerjøkelen ved Taugevatn, og jernbanen følger nu
Ustekveika, som styrter sig i sterke stryk nedover tilvenstre og
løber ud i Bergsmulfjord. Paa den anden side af elven hæver
sig Bergsmultind, som fortsætter i en lang ryg indover til jokelen.

Banen passerer en stenbro over Grjotaaen, bielv til
Ustekveika, der kommer fra Hallingskarvet gjennem Længjedalen.
Paa høire side sees et stykke af Hallingskarvet, idet udsigten
snart stænges af Graaskallen, Store Tunga. Gjennem en meget
lang fjeldskjæring, der er helt indbygget, naar banen frem til
Tunge vatn.

Her passeres amtsgrændsen mellem Buskerud amt og Søndre
Bergenhus amt, og banen ligger nu i Ulvik herred. Grændsen
gaar i ret linje fra Bergsmultind over til Kirkedørnuten. Lidt
længere frem ligger Tunga militære krydsningsspor med
vogterbolig. Nu blir sneforbygningerne hyppigere end før; næsten
hver eneste gjennemskjæring er overbygget, og lange skjærme
beskytter den øvrige del af linjen. Banen passerer Bratfoss bro,
der som alle broer ved høif jeldsovergangen er af sten; en af
Ustekveikas mange fosser gaar under broen; banen kommer over
paa den anden side af dalen. Her sees atter Hardanger jøkelens
hvide rand. Banen passerer forbi Hestebotn vatn; derpaa et stryk,
saa Storurivatn.

Transportveien gaar paa den anden side, og her var
jernbanen først udstukket, men dels fordi Storuri var farlig, og dels
fordi der ved vandets øvre ende hyppig gaar store sneskred, blev
banen ført over paa dalens anden side ved Storuri bro, som
banen passerer, idet den forlader vandet.

Ved Storuri var fra gammel tid delet mellem Hol og Ulvik.
Kløvveien gik ovenfor uren, men den var meget vanskelig at
passere. Hallingerne har derfor tidligere havt sine beiter helt
til denne nr, men Ulvik gjør krav paa, at de skal rykke
tilbage til amtsgrændsen.

Fra Storuri vogterbolig fører banen videre opover forbi
Oksebotnvatn med vogterbolig og sæter. Denne sæter tilhører
Ulvik og er den høiestliggende sæter paa fjeldovergangens
østside.

Langs Ustekveika kommer banen forbi Sauebotn, idet den
krydser transportveien. Her ophører ogsaa vidjen, og højfjeldets
mos og græs begynder. Tilvenstre er udsigt til en dal opover
mod jokelen, der her delvis atter sees. Kongsnut sees, omgive
af isbræer med sprækker paa alle kanter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free