Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM MCNIKATIONSMIDLER.
837
med vogterbolig. Paa den anden side af Sandaavatn sees
Dyr-haugene, der afgrændser jøkelen mod nordvest.
Banen fjerner sig mere og mere fra jøkelen og kommer
snart op til Fagervatn. Vandet her er som regel helt ud i
slutningen af juli maaned fyldt op med store isflak, og mægtige
snefonner ligger overalt i alle forsænkninger.
Banen gaar atter ind i en lang sneforbygning, der forbinder
flere tunneler til et samlet, indelukket hele, frem til Taugevatn,
Inde i denne sneforbygning passeres banens høieste punkt, 1 301
m. o. h. Her oppe er uden sammenligning banens veirhaardeste
parti, og sneforbygninger er derfor anbragt lange strækninger.
Mellem Finse og Taugevatn er indebygget ca. 50 pct. af den he^e
strækning. Her er vandskjellet mellem Øst- og Vestland.
Taugevatn har afløb gjennem Ustekveika til Hallingdalselven,
men idet banen gaar i en tunnel under selve Taugevashøiden,
passerer den vandskjellet, og der er nu vid udsigt nedover
Moldaadalen.
Nu begynder Vestlandet med bratte fjelde og trange dale.
Mellem de mange tunneler er ofte mærkelige udsigter.
Mellem Taugevatn og Myrdal station er høifjeldsovergangens
fleste tunneler og sueforbygninger. Fra Taugevatn sænker banen
sig med 1 : 50, kun afbrudt af enkelte stationshorisontaler.
Grjotruste vogterbolig ligger omtrent paa høide med Taugevatn,
og banen gaar ind i den 600 m. lange Laaghellertunnel. Linjen
er her lagt inde i fjeldet, da strækningen er sterkt udsat for
sneskred.
Banen gjør en stor sving (næsten halvcirkel) tilvenstre over
Saatadalen med Saata i dalens bund.
Langs Laaghellervatn sees fra banen for sidste gang
Hard-angerjøkelen i baggrunden. Banen gaar til Høghellervatn, der
ligger lavere end Laaghellervatn. Vandene har nemlig ikke navn
efter beliggenheden, men efter de omliggende høider. Der er
stadig tunneler og sneforbygninger langs Moldaaen, i et vildt og
øde terræn, til Skomaaen og Hallingskeid station, 1110 m. o. h.,
323 km. fra Kristiania.
Stationsbygningen her er af sten og opført under anlægget
til bolig for administrationen. Tilbøire for stationen ligger et
andet stenhus, der er vogterbolig.
Hallingskeid sæter i dalbunden er den høiestliggende sæter
paa denne side af fjeldet. Fra dalens anden side gaar Buadalen
op mod Oseskavlen. Tilhøire sees Vosseskavlen.
Banen gaar nedover Moldaadalen langs Grøndalsvatn og
Kleivevatn. Ved Grøndalsvatn ligger den ældste sæter paa disse
kanter, fra 1736. Paa vandets anden side gaar Grøndalen op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
