Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM MCNIKATIONSMIDLER.
845
længde, 5 311 m. Denne tunnel blev udfort af firmaet Strøm
& Hornemann, men Bergensbanen ellers er udført af de norske
statsbaners ingeniører under øverste ledelse af banedirektør
A. Fleischer.
For strækningen Voss—Taugevatn var i 1894 overingeniør
Til. Lekve chef for bygningen, og efter hans død i 1897
overingeniør H. Skavlan. Han ledede byggearbeidet for hele
høi-fjeldsstrækniDgen indtil juli 1908, da han døde, en maaned efter
at strækningen Voss—Gulsvik var aabnet for almindelig trafik.
Bergensbanens østenfjeldske del er bygget under ledelse af
overingeniør R. Støren.
Antallet af tunneler ved den hele Bergensbane er 178 med
samlet længde 36 682 m.; paa vestsiden af høidepunktet er der
119 med længde 27 176 m., og paa østsiden af høidepunktet
59 med .længde 9 506 m.
Bergensbanens samlede længde er, som før nævnt, 492 km.
Heraf udgjør høifjeldsstrækningen vel 100 km.
Strækningen Bergeu—Roa koster ca. 54 millioner kr., hvoraf
høifjeldsovergangen 16 millioner.
Banens udstikning fra Voss til Taugevatn paabegyndtes
sommeren 1895. Den første sten hytte var blevet opsat ved Memorge,
noget vest for Taugevatn. Da Bergensbanen var blevet besluttet,
opfortes i 1896 2 stenhytter ved Laaghellervatn i Moldaadalen og
Sanäaavatn i Finsedalen.
For arbeidsdriften ved Bergensbanen over hoifjeldet var det
nødvendigt at bygge transportveie. Der lagdes vei fra Voss til
Opset gjennem Raundalen, og den blev færdig i 1896.
Samtidig byggedes en vei op fra øverste gaard i Flaamsdalen,
Kaardal, til Gravehalstunnelens østside i Myrdalen. Veien fører
i 17 slyng op igjennem Myrdalsberget og er 3.8 km. lang med
maksimumstigning 1 : 6.
Mellem Kaardal og Sognefjorden var tidligere en daarlig og
bakket vei, der laa utrygt til for sneskred, og der blev bygget
en ny vei gjennem Flaamsdalen.
Fra Myrdalen blev transporfvei fortsat opover Moldaadalen
forbi Reinungavatn og Seltuftvatn og videre op igjennem
Kleive-gjelet, der er berygtet for sine sneskred.
Barakkerne til bolig for arbeiderne var af træ. Materialerne
til barakkerne transporteredes op ved hjælp af 2 heisekabler, den
ene i Myrdalsberget, der hvor veien nu gaar op i 17 slyng, og
den anden ved Seltuftberget, hvor transportveien nu kommer op
gjenuem Kleivegjelet.
Paa mellemliggende strækninger bar man materialerne op.
I nærheden af den nuværende Hallingskeid station byggedes
et stenhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
