Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
909 *
Om Abraham, Isak, Jakob, Josef, Moses, David og Salomon
har vel præsterne leilighedsvis fortalt i sine prædikener.
Sakramenterne var i vor ældre kirke 7, daaben (skim),
konfirmationen (ferming), skriftemaalet (skript), nadveren (husl), ægteskabet
(Müskapr), ordinationen (vigsla) samt den sidste salvelse (olean).
Enhver døbt var fra syvaarsalderen forpligtet til at skrifte alle
sine synder mindst en gang om aaret, helst i langfasten, og derefter
at nyde nadveren paaskedag.
Ægteskabet var retsgyldig ogsaa uden kirkens mellemkomst,
naar det var indgaaet i vidners overvær og offentliggjort paa
behørig maade. Men kirken, som hævdede, at ægteskabet er en
guddommelig indstiftelse, vilde ikke erkjende forbindelsen for
fuldt lovlig uden kirkelig lysning og vielse, hvis sakramentale
kraft antoges at være, at den gjør forbindelsen uopløselig og
skjænker ægtefolkene den troskab og kjærlighed, som udkræves
til et lykkeligt ægteskab.
At øve gode gjerninger skattedes høit; til disse regnedes
bøn, almisse og faste, og disse gudfrygtighedsøvelser blev
ixid-fleltet i den ovenfor gjengivne trosbekjendelse.
Kristus var i middelalderen den fornemste person i
guddommen; desuden paakaldte man hans moder, jomfru Maria,
«Guds moder». Blandt de andre helgener indtog
nationalhelgenen St. Olav den_ faste plads.
Af fastedagene var langfasten fra askeonsdag til paaske mest
anseet. Kun i den yderste nød, hvor det gjaldt livet, var det
tilladt at bryde fasten. Men da kunde man ustraffet æde selv
et urent dyr, f. eks. sin hund. «Thi,» siger Kristenretten,
«heller maa han æde hunden, end hunden skal æde ham.»
Stor vægt tillagdes almisse. «Almisse udsletter synden,
ligesom vand slukker ilden.»
Korset og korstegnet tillagdes forunderlig kraft. «Ved det
Helliges alter. For det flyr djævlene, helvede ræddes, og døden
flygter. Det er skjold i ulykken, hjælp i nøden, trøst i sorgen
og opmuntring i glæden, beskyttelse i faren, lægedom i sygdom
o. s. v. formedelst hans miskundhed, der paa korset forløste
menneskeslægten fra døden.» Kors og korstegn anbragtes ikke alene
i kirkerne og over altrene, hvor de troende holdt sin andagt, men
i og over huse, paa husgeraad og paa anden eiendom. Og
foruden faststaaende kors havde man ogsaa kors til at bære i
processioner, samt smykkekors, der paa en gang tjente til pynt og
beskyttelse mod fare. Korsets frelsende kraft øgedes, naar der i
samme var indfattet eller indesluttet relikvier.
Den katholske kirke i deus velmagtsdage i det 13de til
midten af det 14de aarhundrede har vistnok staaet høiere end
senere, henimod reformationstiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
