Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
911 *
folket fik i den katholske kirkes blomstringstid, er vistnok blevet
bevaret, saaledes Credo og Fadervor.
Under reformationen ordnedes kirkevæsenet i
overensstemmelse med Kristian III ’s danske kirkeordinants af 1539.
Klokkeren eller sognedegnen skulde undervise det unge
bondefolk i børnelærdommen og katekismen en gang om ugen.
Latin blev ikke længer brugt i kirkerne, og den latinske
børnelærdom med oversættelse paa norsk afløstes af det danske
skriftsprog som kirkesprog.
De aller fleste præster var dengang indfødte nordmænd,
almindeligansatte i det stift, hvor de hørte hjemme, saa menighed
og præst forstod hverandre. De vordende præster uddannedes i
latinskoler, hvor man indøvede Luthers lille katekismus, som
blev lært udenad, først teksten, saa forklaringerne. Efterhaanden
lærte de den lutherske theologi paa grundlag af Melanchtons
«Loci eommunes» eller andre lærebøger.
Universitetsstudier var i reformationsaarhundredet ikke
almindelige, saa fra skolerne gik disciplene til geistlige stillinger;
men latinskolerne virkede længe i kummerlige kaar. Der
anvendtes lang tid til at lære latin, og den aandelige udrustning,
hvormed disciplene overtog et embede som præst og lærer, var
tarvelig. Den embedsprøve, som kandidaterne maatte aflægge for
biskopen, den saakaldte bispeeksamen, syntes de at kunne bestaa,
naar de nogenlunde havde tilegnet sig Peder Palladius’
katekismusforklaring for norske sognepræster.
Tilsynet med skolen, som med hele kirkevæsenet, paahvilede
stiftets biskop, som visiterede i stiftet, saa langt han kunde
række. Paa visitaserne blev baade præst og degn prøvet i sin
kundskab og tilholdt at undervise i børnelærdommen med flid;
forældre og faddere mindedes om sin pligt at give børnene en
kristelig opdragelse, og endelig overhørte biskopen baade
ungdommen og de ældre.
Ved reformationens indførelse blev de katholske præster for
det meste siddende i sine embeder, idet de vedtog
kirkeordinantsen af 1539.
De lutherske præster synes at være komne i flertal
omtrent ved det 16de aarhundredes midte, og i de følgende 10 ä 15 aar
er vel de aller fleste oprindelig katholske præster vandret bort.
Den kristelige oplysning skred kun langsomt fremover. I
folkeskolen forsvandt med de katholsk uddannede præster ogsaa
klokkerne uden at erstattes af nye, og det var klokkerne, hvem
undervisningen paalaa. Klokkerne skulde tages af latinskolens
disciple; men latinskolerne havde kun ringe søgning, saa at de
ikke engang fuldt ud kunde skaffe tilveie de nødvendige
præsteemner. I de menigheder, hvor der ikke fandtes klokkere, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
