Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
præsterne overtage katekismusundervisningen. De fleste
præstegjeld bestod af flere sogne, saa den undervisning, som faldt paa
hvert barn, har været saare sparsom, nogle timer hver anden
eller tredje uge.
1 Bergens stift holdt bønderne lørdagshelg, en skik. indført
til jomfru Marias ære. Lørdagshelgen vilde biskopen udnytte
til katekismusøvelser og gav præsterne paa en synode i Bergen
1589 paalæg om om lørdagen at drage til en annekskirke og
undervise ungdommen, især den mellem 7 og 15 aar, en time eller
to i katekismus, og de ældre skulde øves i forklaringerne og
modtage undervisning i sakramenterne.
Efter Peder Claussøn Friis fattede indbyggerne fra først af
et stort had og uvilje til de evangeliske præster og
prædikeembedet. Nogle steder slog de ogsaa præsterne ihjel, heder det,
men det var ikke mange. Det var kun 4 eller 5 præster, som blev dræbt;
og det er ikke givet, at de alle har været helt sagesløse. Deres liv
og maade at være paa gav ofte anledning til berettigede anker.
I den første tid efter reformationen valgtes præsterne af
menighederne under kongens og øvrighedens tilsyn efter reces
af 1537. Dette forandredes paa kirkemøde i Ribe 1542,
hvorefter menigheden skulde vælge 7 agtede mænd, der atter valgte
præsten. Disse bestemmelser udstraktes til Norge. De, som
stillede sig til valg, prædikede først til prøve. Denne ret beholdt
menigheden i over 100 aar. Nu er saa godt som enhver
erindring herom forsvunden i bygderne. Men sagn om saadanne
præstevalg er optegnet.
Biskop Pontoppidan fortæller i «Collegium pastorale
practi-cum» 1757, at i Skaanevik havde engang tre kandidater
prædiket paa prøve, og alle syntes lige gode. Da de skulde messe
og synge paa prøve, sang de to første hver sin salme
nogenlunde, men den sidste begyndte at synge den kjæmpevise, som
brugtes i krohuset: «Svend Felding han sidder paa Helsingborg
og roser sig af sin færd». Straks flk denne overvægten, og hver
mund aabnede sig for at udnævne ham til præst.
I Anyells utrykte beskrivelse af Lindaas berettes om præsten
Lyttik, som var præst i Lindaas fra 1648—1680, at hr. Lyttik
Hansen Ovenstad var søn af en fattig guldsmed og blev som
student med endel andre taget tilfange i Tyrkiet; men ved hjælp
af et kristent fruentimmer blev han heiset ned i en kurv
gjennem vinduet og rømte med et skib, som laa seilfærdigt. Dette
fortalte han selv ofte til bønderne i Lindaas. Dengang han kom
did, havde bønderne endnu kaldsretten, og der var seks mænd
af hvert sogn samlet i Lindaas hovedkirke for at høre ham og
to andre studenter prædike og vælge sig en af dem. Hr.
Lyttik var den fattigste og den sidste, der prædikede, men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
