Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
914
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
I levende live var jeg dig en pest; min død vil og blive din
død, pave.
Klokkeren skulde egentlig tages af den latinske skoles
disciple, men man slog af paa kravet til klokkeren og forlangte
kun, at han kunde greie sin katekismus og sangen paa norsk,
og det lykkedes langt om længe at faa de af loven forordnede
klokkere til at afhjælpe lærernøden.
Mod udgangen af det 1 «ide aarhundrede var det blevet
almindelig, at præster og vordende præster studerede en tid ved
Kjobenhavns eller et udenlandsk universitet. Bud herom blev
fornyet ved den norske kirkeordinants, men en afsluttende
akademisk prøve var undtaget. Efter kgl. forordning af 1629 maatte
kandidaterne medbringe fra universitetet vidnesbyrd af tre
professorer om, at de var hjemme i lærebegrebet og bibelkundskab.
I)en egentlige lærdomsprøve var længe lidet indgaaende.
Skriftlige udarbeidelser blev ikke krævet. Saa sent som i 1675
kunde ved afgangsprøven 2 professorer i 2 dage eksaminere
74 kandidater. Men paa prædikenen blev der lagt særlig vægt,
og den blev ofte afgjørende for mandens fremtid.
Forholdsvis faa af præsterne var i besiddelse af nogen større
lærdom eller kundskabsfylde.
Efter den nye landslov (2—11 —15) skulde præsterne
foruden bibelen anskaffe sig de bøger, biskop og provst udpegte
for dem som særlig nyttige eller nødvendige. Men bøgerne var
dyre og kjøbeevnen liden.
Ludvig Munthe i Bergen udgav 1644 «Guds børns alfabet
eller den kristelige lærdoms hovedstykker i spørgsmaal og svar».
Ludvig Munthe siger i fortalen til sin i 1644 udgivne
katekismusforklaring, at han havde fundet ungdommen i stiftet
mestendels saavidt oplyst, især paa de steder, hvor provster og
sognepræster forrettede sit embede med flid, at de kunde hele Luthers
katekismus med dens forklaring saa godt som paa fingrene
regne op.
I 45 aar (1665—1711) var Nils Randulf biskop i Bergen.
Af de 41 sognekald fandt han i 22 ungdommens kundskab
rosværdig. I de øvrige menigheder stod det mindre vel til.
Ungdommen var «maadelig» eller «skrøbelig i deres læsning», «den
kunde lidet svare for sig» m. m. Randulf fandt ungdommen i
Søndre Bergenhus bedst oplyst i Voss og Hardanger, d. e. Voss,
Eidfjord, Granvin, Ullensvang og Kvam; daarligst var tilstanden
i Søndhordland, hvor af 9 præstegjeld kun 4 faar hæderligt
skuds-uiaal: Strandebarm, Kvinnherred, Os og Fjelberg.
Randulf indskjærpede præsterne i Søndhordland lovens bud om at
negte dem altergang og trolovelse, som ikke havde lært sin
bornelærdom. Han krævede, at de skulde kunne de fem parter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
