Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING. 35 *
forklaringer. Dette var nu i Bergen stift lavmaalet, den
kundskab alle skulde eie, medens i det 16de aarhundrede lavmaalet
af kristendomskundskab var de tre første katekismusparter uden
Luthers forklaringer, med lidt kjendskab til sakramenterne, og
det var mange, som ikke naaede saa langt.
Embedsmænd og andre, som sad paa landet i gode kaar,
holdt huslærere; saaledes var Tjudvig Holberg som student i 1702
huslærer paa Voss hos provsten Kristen Nilsen Weinwich.
I 1736 indførtes konfirmationen.
I 1737 udkom Pontoppidans forklaring, «Sandhed til
Gudfrygtighed», som senere i mere eller mindre omarbeidet skikkelse
er benyttet ved undervisningen-»helt ned i vor tid.
I 1739 udkom en forordning, hvori der krævedes oprettet
faste skoler med skolehus paa landet, med omgaugsskoler, hvor
folk boede spredt. Børn havde skolepligt i tre aar. Det var
fremdeles en kristendomsskole. Tillige kunde børnene paa
forældrenes forlangende og mod særskilt godtgjørelse lære at skrive
og regne. Denne forordning stillede saa store fordringer, at det
blev umuligt at gjennemføre den, og regjeringen maatte i 1741
udstede en plakat, hvorefter hvert præstegjeld skulde ordne sit
skolevæsen paa bedste maade.
Sognepræsten og 4 mænd i menigheden skulde ordne skolen
og fremkomme med overslag over de udgifter, som vilde
udkræves. Biskopen og stiftamtmanden skulde approbere ordningen.
Der kom da istand omgangsskoler i de fleste præstegjeld, og
skoler holdtes paa forskjellige gaarde i de stuer, hvor folk sad
og arbeidede, idet skolelæreren flyttede fra hus til hus. Hver
gaardbruger i præstegjeldet betalte i regelen nogle skilling, og
børnene betalte i regelen nogle skilling ved konfirmationen, og
tavler blev baaret om i kirkerne.
Ellers var ordningen noget forskjellig i de forskjellige
præstegjeld. Men paa den tid kom der omgangsskolelærere, og
denne ordning stod ved magt, indtil der kom en skolelov af
14de juli 1827. Præstegjeldet deltes i skoledistrikter, og der
skulde være faste skoler ved hovedkirkerne. Skrivning og regning,,
som før havde været frivillig, skulde nu læres af alle.
Det var nok saa i 1827, at de fleste kunde læse og en del
kunde skrive; men det var undtagelse. I det 18de aarhundrede
var det vel undtagelse, at folk kunde læse, og det var heller
ikke saa særlig nødvendig at kunne det, da der kun var meget
faa bøger at læse i. Omkring 1750 var der dog kommet endel
løse bøger i somme præstegjeld.
Skoleloven af 1827 har neppe havt synderlig virkning, idet
det mest gik som før.
Paa Stord præstegaard, Tysse, oprettedes i 1838 et semina-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
