Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
okser, der er saa talrige i Danmark. Der er i ældre tid noksaa
stor variation i formerne, men alle okser er uden skafthul. Spyd,
smukt forarbeidede, er ikke sjeldne.
Økser af flint har ikke skafthul, og flintøkser med skafthul
forekommer ikke. Samtidig med tyknakkede økser optræder
stenøkser med skafthul af meget forskjellige former.
Stenalderens folk begravede sine døde uden at brænde ligene.
Man kalder mange stenalderfund fra Søndre Bergenhus amt for
markfund, d. v. s. man mener, at sagerne er kommet i jorden
uden nogen forbindelse med begravelse, men de er enten
tilfældig tabt eller bortskudte (f. eks. pilespidse) eller gjemt i jorden
eller nedlagte med religiøse motiver for øie. Men det er ikke
umuligt, at flere ting kan have tilhørt en begravelse, idet
stenalderfolket ligesom folket i broncealderen gav sine døde redskaber
med i graven. Derimod har ikke stenalderfolket kastet op hauger
eller røser af sten over sine afdøde.
Af fund udenfor amtet, særlig i Danmark, kan man vide,
at befolkningen fra stenalderen drev jordbrug og kvægavl. I
lerkrukker har man nemlig fundet aftryk af hirse, byg, hvede og
havre, men ikke af rug.
Bidsler af horn og træ viser, at stenalderfolket havde lært
at tæmme og styre hesten, og foruden denne havde de som
husdyr koen, gjeten og svinet.
Fundene i en enkelt landsdel som Søndre Bergenhus amt
tillader ikke at drage saa vidtgaaende slutninger, som her er
gjort, men ved at sammenholde fundene i Norge med dem i vore
nabolande kommer man til de nævnte slutninger.
At stenalderfolket forstod at færdes paa sjøen, viser allerede
den omstændighed, at de holdt til paa øer, som i Herlø herred,
hvorfra der er flere fund, som tverøks uden skafthul, stenøks
med et skafthul og flintdolke flere steder.
Forekomsten af flint tyder paa samfærdsel med nabolandene
i hin fjerne fortid. Flint forekommer ikke i fast fjeld i Norge;
derimod findes flint i løse stykker, vistnok ført hid under
istiden, og at disse delvis har været benyttet til redskaber, hvor
man har fundet dem, er vel saa; men der er al grund til at
antage, at megen flint er indfort fra Danmark, hvor flint
forekommer saa rigelig.
Øerne i Søndre Bergenhus amt synes ikke at have huset
mange indbyggere under stenalderen; vistnok er der vigtige fund,
som ved VTespestad, og der er fund paa Sveio, Halsnøen,
Mosteroen, Stord, i Fitjar ud mod havet og paa Tysnesøen, men
fundene er i det hele spredte. De indre herreder i Hardanger,
Ullensvang og Ulvik, er rige paa fund, og de yngre økser med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
