Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE. 53
skafthul er ikke sjeldne i Hardanger, medens Strandebarm, Kvam,
Kvinnherred og Jondal ikke er saa rige.
Nord for Bergen er der vistnok fund paa Herlø og i
Lindaas, men fundene er faa.
Stenalderfolket har færdes tilfjelds for der at drive jagt,
vistnok især paa rensdyr. Saaledes er i amtet fundet fra
stenalderen en flintdolk paa fjeldet mellem Bjoreidalen og
Hjelmo-dalen.
Talrige fund paa Hardangervidden viser, at der her i
gammel tid har været drevet megen jagt; de rester, som her er
fundet, er for den allerstørste del meget yngre end
stenalderen, men der synes dog at være fund fra stenalderen, og ikke faa
flintredskaber er fundet her. Fra Røldal er der et fund fra
stenalderen, en flintdolk fra Tofte.
Broncealderen. De første metaller, som folk lærte at
benytte, var kobberet og den legering af kobber og tin, som
kaldes bronce; samtidig lærte de guldet at kjende, og det brugtes til
smykker, omend guldsmykker fra den tid ikke er kjendt i selve
amtet. Den tid, i hvilken folk her i landet kjendte broncen,
men endnu ikke jernet, har man kaldt broncealderen, og hin tid
antages at have varet fra ca. 1200 til 400 før Kristi fødsel.
Kobberet s}rnes i andre lande at have været kjendt omkring
2000 å 2500 før Kristi fødsel, men først længe efter begyndte
overgangen fra stenalderen til broncealderen i de nordlige lande.
Først finder man redskaber af rent kobber og endelig den
egentlige bronce med 90 pct. kobber og 10 pct. tin.
Vistnok forekommer kobbermalm paa mange steder i Norge;
men det kan ansees for sikkert, at man i hin tid i Norge ikke
forstod at udvinde kobber af malmene. Det andet metal i
broncen, tin, forekommer overhovedet slet ikke i Norge, saa det
er aldeles sikkert, at alle de redskaber af bronce, som i hin tid
fandtes i Norge, blev indført.
Udviklingen af bronceøksen er ens for de nordlige lande og
for Italien. Der kjendes ornamenter, der er kommet til Norden
fra Ægypten, hvor tiden for disse ornamenter • nøiagtig kan
bestemmes. Broncealderens spænder — fibulaer — optræder
saavel i Norden som i Italien i en form som vor tids
sikkerheds-naale. Italienske broncekar fra omtrent aar 1000 før Kristi
fødsel er ført den lange vei overland fra Italien gjennem
Europas kontinent til Norden. Denne kundskab støtter sig væsentlig
til fund i Danmark og Sverige, men fundene i Norge, Sverige
og Danmark frembyder stor ensartethed.
Broncealderens fund er i det hele forholdsvis faa i Norge.
Broncen har store fortrin for sten og de andre emner, soru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
