Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
949
Det antages, at det er en magisk indskrift, og Magnus Olsen
har fremsat den hypothese, at runerne l. I. skal fortolkes som
lina lankar, gjentaget flere gange. Den er antagelig fra det
4de aarhundrede.
Paa en kjødkniv af ben fra Fløksand i Alversund er der
runer, maaske en magisk formel fra 4de aarhundrede.
Paa en runesten fra Xord-Huglen i Stord herred gaar
indskriften fra høire mod venstre.
Der staar M^AMI^M+X^ + MIY– Det er
omskrevet med vore bogstaver: ek gudinga un gandir . . Dette er
af professor Magnus Olsen tydet saa: J^g Gudinga, som ikke
kan rammes af gand (trolddom).
En runesten fra Eidsvaag i Aasene herred var omgivet af
en omhyggelig sammenlagt stenkreds og stod oprindelig i dens
centrum, vistnok ved en brandgrav.
Der staar paa den: H f1 & £ Y F^ Y eller omskrevet med
vore bogstaver: haoarar. Dette synes at være et mandsnavn,
efter professor M. Olsens mening skal det være det samme som
det senere oldislandske navn Håvarr.
I Jondal herred er der fra Tørviken to runestene, antagelig
fra det 6te aarhundrede efter Kristus. Den ene blev funden som
sidesten i et gravkammer fra folkevandringstiden. Stenen har
uden tvil oprindelig staaet opreist paa et sted i nærheden og er
senere benyttet ved bygningen af gravkammeret. Indskriften er
tydelig og utvilsom, derimod er dens betydning neppe endnu
fastslaaet. I^M^P^RI-v-^Y — Der staar med vor skrift:
ladarvaringajrj. Stenen er nu i Bergens museum.
Den anden runesten fandtes i samme gravkammer som
foregaaende; læsningen er meget usikker.
En runesten fra Opedal i Ullensvang fandtes ved
rydnings-arbeide i en røs. Den er nu i Bergens museum. Efter
professor Sophus Bugges læsning skal det, som staar paa stenen,
oversættes saaledes : Birging, bo i ro (hvil i fred), søster min, kjær
for mig, Vag. Flere andre tolkningsforsøg er desuden gjort.
Læsningen er usikker.
Yngre runer. De følgende runer er fra omkring 1300.
I Grindeim kirkegaards mur i Etne laa en bautasten, som
nu er reist igjen og har runeindskrift, som O. Rygh har læst
saaledes:
IJormo|)r raisti stain ]>ena aftir J’ormoJ) uijjanta fojmr sin.
Tormod reiste denne sten efter Tormod Vidande sin fader.
Paa Gjerde kirkegaard i Etne fandtes en bautasten, som i
1825 laa som tærskelsten ved indgangen til kirkegaarden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
