Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
953
Gaarden Ve i Etne kan ikke forklares af vé, helligdom, men
kommer af viör, skog; derimod har gaardnavnet Ve i Tysnes
sikkert betydningen helligdom, helligt sted. Gaardnavnet Vevatne
i Tysnes har gammel form Vévatnar, og det er egentlig navn paa
det vand, ved hvilket gaarden ligger; det betyder det hellige vand.
Gaarden Veaa i Haus har gammel form Viöir, skog,
hvorimod Veaa i Bruvik har gammel form Vear, helligdom.
Veset i Hans kan forklares som Vésetr, men ogsaa som
Viöarsetr, sammensat med viör, skog.
Godøen i Tysnes har gammel form Goöøy, sammensat med
goö, hedensk gud.
Gaardnavnet Frette i Grindeim sogn i Etne har gammel form
Fréttin, sammensat med et elvenavn Fretta, der synes at hænge
sammen med fret, spørgen, og navnet har sammenhæng med den
gamle tro paa af guderne at kunne aflokke aabenbaringer af
fremtiden. Elven kommer fra Hellaugvatn, gammel form Helgalaug,
det hellige vand, som ogsaa henviser til hedensk gudsdyrkelse.
Det vil sees af det som ovenfor er anført, at der i somme
bygder forekommer flere gaardnavne, som antyder gammel
gudsdyrkelse. Særlig Tysnes herred har ikke faa slige navne.
Gammelt navn paa Tysnesøen er som omtalt Niarölaug eller
Niaröarlçg. Navnet er nu ikke længer i brug, men kjendes
i formen «larløe» endnu fra Christopher Hammers kart over
«Christiansands Stift, Kjøbenhavn 1776».
Ønavnets 1ste led er Njaröargen. af gudenavnet Njçrör.
Ved sidste led kan man være i nogen tvil, - om dette oprindelig
har været -Içg eller -log eller -lang. Sagahaandskrifternes former
synes afgjort at tale til gunst for -Içg. Ved sammendragning af
2den stavelse og ved svækkelse af sidste stavelse kan Xjaröarlng
have faaet en nynorsk udtaleform jarlo. J dette navn synes -Içg
at maatte være samme ord som oldnorsk Içg, sted, distrikt, hvor en
bestemt lov eller bestemte anordninger gjælder, lagdømme; jfr.
brændalçg og Gulajnngslçg som betegnelser for distrikter. Navnet
Xjaröarlçg er derfor at forklare som «Njords lagdømme».
Navnet Kjaröarlçg viser, at der paa Tysnesøen engang liar
været et midtpunkt for dyrkelsen af Njord. Stedet søges paa
nordsiden af øen, i Tysnes sogn, hvor en række stedsnavne
henviser til hedensk gudsdyrkelse. Her er det gamle kirkested
Ti’/s-nes, og ret overfor denne gaard paa den anden side af vaagen Vé
med «Helgastein». Videre de 2 øer af navnet Godøen, Goöøy,
og endelig Vévatn, d. e. det hellige vand eller helligdomsvandet,
nær gaarden Lunde, hvis navn kan have hensyn til en hellig
lund. Nærmeste gaard i Onareim sogn er Hovland. Disse navne
falder geografisk i 2 grupper, en vestligere (Tysnes, Ve og
Godøen) og en østligere (Lunde, Vevatne samt mulig Hovland). Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
