Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
955
ligger Torsvik og Frøisæter, som er opkaldt efter Tor og Frøy.
Længere inde i Masfjorden er det en afsats i fjeldet, som kaldes
«Frøistolen».
Samnanger var i oldtiden et midtpunkt i Hordaland; der er
I Uland, Frøland og Totland, det vil sige «Ulls land», «Frøyjas land»
og «Tors land», nabogaarde.
Der er i Norge mange gaarde, hvis gamle navn er Leikvin,
sammensat af leikr, leg, og vin, græsgang. Det er brugt om steder,
hvor folk i bygden i gammel tid mødteS’ til leg (boldleg,
brydning o. s. v.), og vel ogsaa til anden moro. Tidlig er navnet paa
de fleste steder gaaet over til Løykin, nu Løken, som udtales
paa forskjellig maade, i Søndre Bergenhus amt Lekven, Lekve.
Endelsen -vin viser at navnet er meget gammelt. Nogle henfører
det til broncealderen.
I Søndre Bergenhus amt har følgende gaarde dette navn:
Lekven i Os, nær kirkestedet, Lekve i Ulvik og Lekve paa Voss.
En hel del gaarde har navn efter skeiö, som betyder «bane
til kapridning», nynorsk skeid, væddeløb, kapridning. Skeiö
og det enstydige Skeiöi findes som gaardnavn mange steder i
Norge.
I Søndre Bergenhus amt saaledes Skeie i Kvinnherred, Skeie
i Os, Skeie i Fane, Skeie i Ulvik og Skeie i Kvam.
Der er enkelte halvt eventyrlige sagn, som sagnet om
Hjør-leiv den kvennsame og kong Half paa Hordaland, som henlægges
til en tid, der tilhører arkæologernes ældre jernalder eller til
tiden før aar 800. Disse sagn bør vel imidlertid rigtigst
henregnes til de helt eller halvt eventyrlige sagn (se ovenfor pag.
788 fig.). Fra det tidsrum, som kaldes den yngre jernalder eller
vikingetiden, fra ca. 800 til 1050, er der sikre historiske
overleveringer.
Hordaland for Island bebyggedes. I den ældre tid, da
stammerne var uafhængige og styrede sig selv, kaldte de sit
omraade «land» eller «rige», f. eks. Haalogaland (det er
haaløyger-nes land), Hordaland (hordernes land) og Raumarike
(raumer-nes rige).
Samlingen af Hordaland til et rige var rimeligvis foregaaet
tidlig. Dog er der minder om, at Voss engang var et eget fylke.
Hordaland har faaet navn efter den stamme, som boede i
fylket, horderne, hçrtiar. Haröangr betyder hordernes fjord og
Harösær, nu Korsfjorden, hordernes sjø.
Horderne eller haruderne har muligvis under folkevandringen
eller i den ældre jernalder draget fra Jylland til Hordaland.
Den af romerske skribenter nævnte folkestamme liarudes svarer
til navnet horder. I Ariovists hær, der kjæmpede mod Cæsar, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
