Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
956
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
der haruder, som var vandret sydover og havde sluttet sig til
Ariovists hær. Disse horder er maaske komne fra Jylland, hvor
der paa keiser Augusts tid boede en stamme charydes eller
cha-rudes, og deres navn er bevaret i Hardesyssel, svd for Limfjorden
ved Vesterhavet. De norske og danske horder hørte maaske til
samme stamme.
Den dyrkelse af guden Nertkus, som Tacitus omtaler fra de
ved Elben og i Jylland boende stammer, svarer til dyrkelsen af
guden Njord paa Ty snesøen.
De jydske haruder var en krigersk stamme, og i Norge
optraadte ogsaa horderne som erobrere og vandt lidt efter lidt hele
Hordaland. Maaske boede der her tidligere flere forskjellige
smaa-stammer. Voss maa saaledes engang have været et fylke for sig
selv; endnu i gamle skindbreve fra omkring aar 1400 bruges
udirykkene Vossaveldi (d. e. vossernes vælde) og Yossafylki. Mod
vest skal Vossaveldi have strakt sig lige til Vosseneset paa
sydspidsen af Osterøen; mod nord gik det til grændsen mellem
Vinje og Oppeim sogn paa Vossestranden.
Muligens har der ogsaa i Samnanger og de tilgrændsende
strøg af Hardanger engang boet en stamme, som kaldtes samnar.
Man har ment at finde et minde om denne alt i historisk tid
forlængst glemte stamme i bygdenavnet Samnanger, som skulde
betyde samnernes fjord, i Samdal (egentlig Samnadalr) øverst i
Osdalen og i Samland ah er ad nordligst i Jondal.
Det ser ud, som om horderne først slog sig ned ved
Hardangerfjorden, som fik navn efter dem, og paa øerne i
Søndhord-land. To stedsnavne ikke langt fra Bergen, Horvik (det er
Hprda-vik, hordernes vik) i Hamre og Hornes (egentlig Hprdanes,
hordernes nes) i Fane er minder maaske om en tid, da hordernes
stamme endda ikke havde taget hele Hordaland i besiddelse.
Begge navne kan være givet til adskillelse fra andre steder i
samme egn, hvor der ikke boede horder, og paa en tid, da disses
omraade ikke strakte sig længere end til Horvik og Hornes.
I de sidste tiaar af det 8de aarhundrede seilede i farvandet
mellem Hjaltland og Færøerne norske sjørøvere, og irske munke
maatte flygte bort fra Færoerne. Deyfra vovede vikingerne sig
længere sydover.
Paa de engelske kyster træffes vikinger i 787, da 3 scipu
Xorömanna af Hiireöalande gjorde et plyndringstogt. Dette
oversættes med 3 skibe med nordmænd fra Hordaland.
Stedet om de förste vikinger lyder efter den rigtige
sydengelske tekst saaledes: «I dette aar flk kong Beorhtric Offas
datter Eadburg. Og i hans dage (o: 785—802) kom først 3
nor-mændsskibe, og greven red ned til dem og vilde drive dem til
kongens gaard; thi han vidste ikke, hvem de var, men de slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
