Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
957
ham ihjel. Det var de tidligste danske mænds skibe, som søgte
til England.» Stedet er fra den senere tid, da daner herjede i
store skarer i England, da daner her var de almindeligste
vikinger. Denne engelske notis har efter «Nordmanna scipu» faaet
tilføielsen «of Hæreöalande». Harema er genitiv (pi.) af häreöas,
der efter omlydsændring svarer til oldnorsk hcirdar (oprindelig
harudas); Häreöaland er en sprogrigtig engelsk gjengivelse af
oldnorsk Hipröaland. Dette Hordaland har man dels søgt i
Danmark (Hardesyssel), dels i Norge (Hordaland); men da skibene
fra Hiireöaland ogsaa i den oprindelige beretning kaldes
«Nordmanna scipu», betyder det skibe med nordmænd fra Hordaland,
som fremholdt af Maurer og Storm.
Hos engelskmænd synes navnet norömenn at betyde mænd
fra Norge, daner derimod at betyde mænd fra Danmark, dels at
omfatte de nordiske vikinger i almindelighed.
Angelsakser og irer gjorde ved vikingetogene første gang
bekjendtskab med de nordiske folk; de havde ikke straks rede paa,
hvorfra disse folk kom, og lærte dem først efterhaanden at kjende.
Først kaldte de dem «hedninger», siden optog frankerne som
fællesnavn nortmanni («mænd fra nord»), der nok oprindelig
eidet norske folks navn ; de frankiske rigsannaler kalder dem dani,
daner.
Denne færd 787 var kun en begyndelse. Seks aar efter
begyndte det for alvor. Aarbøgeriie fortæller, at underlige tegn
viste sig paa himmelen, og at folk saa drager flyve i luften. Saa
kom budskabet om, at «hedenske mænd» 8de juni 793 «grulig
havde herjet Guds kirke paa Lindisfarne med rov og manddrab».
Disse mænd kom fra nord, med andre ord fra Norge eller øerne
nord for Skotland. Klosteret paa Lindisfarne (nu Holy Island)
var moder for den northumbriske kirke og et af de navnkundigste
klostre i Britannien. Hele kristeuheden blev fyldt med rædsel.
Næste aar kom «hedninger» paany til Northumberland og
hjemsøgte klosteret Jarrow ved mundingen af Tyne. Men denne
gang gik det galt; vikingerne blev skræmt bort fra England og
herjede isteden øerne ved Skotland.
I 795 viste vikinger sig for første gang udenfor Irland og
hjemsøgte Lambay (lidt nord for Dublin). Et par aar efter kom
de igjen og brændte Patricks o (nær Skerries lidt syd for Lambay).
Slig fortsatte de aar efter aar.
Kolumbas helligdom paa Hi (Jona) blev saaledes hjemsøgt
i 802 og 806. De rædselsslagne munke flygtede med helgenens
levninger til Irland.
Snart vovede ogsaa vikinger sig iland i selve Irland.
At horderne var med paa disse sidste tog, siges ikke; men
det er vel sandsynligt, da det var horderne, som begyndte vikinge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
