- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
973

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOR HISTORIE.

973

solgt til veivæsenet for at bruges som veifyld, flk direktionen
for Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring dette
forandret og kjøbte den, og lod den senere omgive med hegn.
Endnu i 1824 laa ifølge Christie 10 alen nordenfor Kongshaugen
en langhang, 60 alen lang, 9 alen bred og 1.5 alen høi; men
denne er nu forlængst aldeles udjevnet.

Sandsynligvis er kong Haakons grav forsvundet ved rydning.

Kong Harald Erikssøn lik sit tilnavn Graafeld i Hardanger.
Han og hans brødre holdt mest til i midtlandet og var først
egentlig kun konger der. Baade kong Harald og hans brødre
var oftest i Hordaland og Rogaland ; de var hyppig i Hardanger.
En sommer kom fra Island et havskib, som islændinger eiede.
Det var ladet med skindfelde, og Vie styrede skibet inc! til
Hardanger; thi de hørte, at der var samlet en mængde folk. Men
ingen vilde kjøbe skindfeldene. Da gik styremanden til kong
Harald og fortalte om denne vanskelighed. Kongen sagde, at
han vilde komme til dem. Kong Harald var nedladende og meget
lystig. Han kom did med en fuldrustet skute. Han saa paa
varerne og sagfle til styremanden: «Vil du give mig en af
graa-feldene?» «Gjerne,» svarede styremanden, «om det end var flere.»
Da tog kongen en feid og lagde den om sig; siden gik han ned
i skuten. Men før de roede bort, havde alle hans mænd kjøbt
sig en feid. Faa dage senere kom der saa mange, som alle Vilde
kjøbe feid, at ikke halvdelen af dem, som vilde have, flk kjøbt.
Siden blev han kaldt Harald «Graafeld».

Fra Hordaland er der en beretning om Erik Blodøkses søn,
kong Sigurd Sleva. Sigurd kom til Klypp herses gaard; Klypp
hørte til en af de mest anseede ætter paa Hordaland; han var
søn af Thord, Hørda-Kaares søn, og han var en mægtig mand.
Klypp var ikke hjemme, men hans hustru Aalov tog vel imod
kongen; der var god beværtning og et stort drikkelag. Aalov var
datter af Asbjørn og søster til Jernskjegge nordenfra Yrjar.
Kongen gik om natten til Aalovs seng og laa der imod hendes
vilje; siden drog han bort.

Høsten efter kom Erik Blodøkses søn Harald og hans broder
Sigurd Sleva op til Voss og holdt der thing med bønderne. Paa
thinget gik bønderne mod dem med vaaben og vilde dræbe dem;
men de kom sig unda og drog siden bort. Kong Harald drog
til Hardanger og kong Sigurd til Alrekssta<Mr. Da Klypp herse
hørte det, slog han og hans frænder sig sammen og drog imod
kongen; høvding for denne færd var Vemund Volubrjötr
(spaa-kvindebryder). Da de kom til gaarden, angreb de kongen, og
det blev hans bane; men Erling gamle dræbte Klypp straks paa
stedet (antagelig omkring 964).

Ved Haakon Ladejarls intriger blev Harald Graafeld fældet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0993.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free