Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
974
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
i et sjøslag ved Hals ved indløbet til Limfjorden i Danmark
sandsynligvis i 970. Haakon jarl fulgte med den danske konge
Harald Gormssøn til Viken, og Haakon fik i len 7 fylker,
hvoriblandt Hordaland. Han styrede med kongelig myndighed, men
skulde betale en skat af 20 høke eller falke om aaret.
Gunhilds sønner gjorde imidlertid et forsøg paa at vinde sit
forrige herredømme tilbage. Fra Orknø kom Ragnfrød til landet
med en ikke ubetydelig flaade. Søndenom Stad underkastede
han sig de fire fylker, Firdafylke, Sogn, Hordafylke og Rogaland,
og blev i uforstyrret besiddelse af hine fire fylker den vinter (966
—967). Den følgende vaar bød Haakon leding ud fra fylker
nordenfor Stad, medens Ragnfrød opbød leding fra hine fire fylker.
Haakon traf Ragnfrød ved Dingenes paa grændsen mellem
Sogn og Hordaland, og det kom til et slag mellem jarlen og
Ragnfrød 966. Dingenes er de gamles fiinganes, der hvor Sogn
og Hordaland mødes, som det heder i sagaen; det ligger nu ikke
paa grændsen mellem Sogn og Hordaland, idet Gulen i 1773 blev
lagt til Sogn. I kvadet Vellekla er skildret det store slag. Haakon
havde samlet folk fra Haalogaland til Romsdalen. Der fortælles,
at han havde en hær af fire folk-lande; ham fulgte syv jarler,
og de havde alle tilsammen utalligt folk lige fra Byrda — Børø
i Roan (Bjørnør) herred — til Stad, og han samlede en hær over
helé Trøndelagen, ligesaa fra Raumsdal.
Da Haakon traf Ragnfrød ved Dingenes, lod han hasle en
vold, og bød Ragnfrød at gaa iland og stride. Ragnfrød kunde
efter de tiders begreber ikke godt negte at modtage tilbudet, og
efter en langvarig og haard kamp maatte han vige for Haakons
overmagt efter at have mistet 360 mand, et temmelig betydeligt
tab. Det heder endog i Vellekla. at jarlen efter slaget kunde
gaa til sjøen paa menneskehoveder.
Det er Einar Skaalaglam, som til Haakon jarls pris har
digtet kvadet Vellekla, hvor dette slag skildres.
Ragnfrød flygtede til Skotland.
Efterat Haakon jarl i 986 i slaget ved Hjørungavaag paa
Søndmør havde beseiret jomsvikingerne, var hans magt og
anseelse stor. Trønderne blev imidlertid efterhaanden misfornøiet
med ham paa grund af hans egen brøde og magtbegjær.
Sandsynligvis blev Olav Trygvessøn indkaldt af trønderne,
der knurrede mod jarlen og vilde have en konge af Harald
Haarfagres æt. Olav seilede efter Snorre fra Irland med fem skibe
til Suderøerne og derfra til Orknøerne og saa østover til Moster;
der gik han først iland i Norge og lod der synge messe i et
laud-tjeld; paa det samme sted blev siden en kirke bygget. Saa
reiste han nordover nat og dag, eftersom vinden føiede sig, og
lod ikke folket vide om sin færd. Men da han kom nord til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
