Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
976
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Fra Moster drog Olav til Gulathing, hvor han først befalede
høvdingerne at antage kristendommen.
En af de mægtigste svarede, at hvis han vilde vise dem
nogen villighed, kunde han sikre sig deres troskab og lydighed.
Olav spurgte, hvad de ønskede. De svarede, at han skulde give
Erling Skjalgssøn sin søster Astrid tilegte ; Erling var, mente de,
den vakreste unge mand i hele Norge. Olav havde intet at
indvende mod giftermaalet, da Erling var rig, høibyrdig og smuk;
først fandt Astrid ikke Erling fornem nok; hun mente, at hun
var «kongedatter og en konges søster, hun vilde gifte sig med
en fyrstelig mand og vente nogle aar paa et andet tilbud». Olav
sendte hende til tegn paa sin misnøie en høk, som hun eiede.
efter først at have ladet alle fjærene plukke af den. Dette
skulde vel betegne hendes forladte tilstand, hvis Olav slog
haanden af hende.
Da forstod hun, at Olav var vred, gik til ham og bad liam
bestemme om hendes giftermaal. «Jeg tænkte ogsaa,» sagde
kongen, «at jeg havde magt til at give hvilken som helst mand
tiug jeg vilde, her i landet.» ’Erling og hans frænder blev nu
kaldte til, og Astrid blev fæstet til ham. Derpaa lod kongen
thinget sætte og befalede bønderne at lade sig kristne. Da nu
Erling og hans mægtige frænder gjorde fælles sag med kongen
og stemte for kristendommen, vovede ingen af de mindre anseede
bønder at modsætte sig; de blev alle døbte, og kort efter holdt
Erling bryllup med Astrid. Olav, som var tilstede, tilbød Erling
jarlenavn. Men han svarede stolt: «Herser har mine frænder
været før mig, og jeg vil ikke bære høiere navn end de;
derimod vil jeg gjerne tage imod at blive den ypperste herse i
landet.» Dette lovede kongen ham, og gav ham alle fylkerne
ligefra Sognesjøen til Lindesnes, altsaa Hørdafylke, Rygjafylke
og det vestlige af Agder, i forlening paa samme vilkaar, som
Harald Haarfagre havde givet sine sønner len at bestyre.
Det var en stor forlening, som Erling Skjalgssøn tik, men
da Olav Trygvessøn var faldt i slaget ved Svolder, hørte
Hordaland til de dele af landet, som Erik jarl fik. Men Erling
Skjalgssøn var fremdeles mægtig, og han fik senere igjen den
forlening, som han havde havt under Olav Trygvessøn.
Der var efter Olav Trygvessøns død et besynderligt
fler-herredømme i Norge. Den mægtigste hersker var Erik jarl, som
derfor sædvanligvis nævnes som Olav Trygvessøns egentlige
efterfølger; hans herredømme strakte sig væsentligst over den
nordlige del af landet, hvor hans broder Svein vistnok for det
meste maatte adlyde ham.
Paa sydvestkanten, fornemmelig Rogaland, udøvede Erling
Skjalgssøn herredømmet. Hans giftermaal med kong Olavs søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
