Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
977
maatte gjøre fiendskab med jarlerne til en pligt for ham; han
var desuden mægtig nok til at vedligeholde en art af
uafhængigt herredømme.
Under Svein jarls og Haakon jarls kortvarige regjering i
Norge sluttet de forlig og venskab med Erling Skjalgssøn. At et
saadant forlig ikke kom istand mellem Erik jarl og Erling havde
vel sin grund deri, at Erik personlig havde kjæmpet mod Erlings
svoger, Olav Trygvessøn, og betragtedes som den, hvem hans
fald egentlig var at tilskrive.
Efter forliget flk Erling og hans søn Aslak de samme
forleninger, som Erling i sin tid havde faaet af Olav Trygvessøn,
eller hele strækningen fra Sognesjøen til Lindesnes.
Hordaland i Olav den helliges tid. Da Olav den hellige
var kommet til Norge, holdt han og Erling Skjalgssøn et møde
paa Hvitingsøerne ved indløbet til Boknfjorden i 1016.
Erling fordrede og ventede at beholde alle de veitsler, som
Olav Trygvessøn og siden jarlerne Svein og Haakon havde givet
ham; «i saa fald,» sagde han til kongen, «skal jeg blive din
mand og ven.» Men kongen vilde ikke indlade sig herpaa. Han
mente, at Erling kunde være vel bekjendt at tage de samme
veitsler af ham, som han havde taget af Erik jarl, der dog havde
tilføiet ham saa stor skade; han lovede at gjøre ham til den
fornemste blandt alle lendermændene i landet, og sagde, at han
skulde sætte den største pris paa hans tjeneste, men for
veitsler-nes uddeling vilde han selv raade.
Erling havde imidlertid intet len modtaget af Erik jarl, men
holdt sig ved egen magt og anseelse. Erling gav sig imidlertid
og havde fremdeles mest at sige over bønderne mellem
Lindesnes og Stad, men derimod var der langt mindre veitsler end før.
Erling fik i Hordaland en konkurrent i sin frænde Aslak
Fitjaskalle, der blev sysselmand i Søndhordland. Desuden var
Erlend af Gjerde lendermand i Søndhordland.
Erling Skjalgssøn havde vistnok i forliget til Hvitingsø
underkastet sig og givet slip paa de store forleninger, som jarlerne
havde givet ham; men efterat kongen længe havde været borte,
udøvede han i virkeligheden den samme magt som før. Lige fra
Sognesjø til Lindesnes havde han tiltaget sig raadighed i et og
alt, og der stod saa megen skræk af ham, at ingen vovede at
gjøre andet end hvad han vilde. For at sætte ham en modvægt
havde Olav, sandsynligvis straks efter forliget til Hvitingsø,
udnævnt sin ven, den nævnte Aslak Fitjaskalle, Erlings eget næst
søskendebarn og følgelig ligesaa høibyrdig som han selv, til sin
sysselmand paa Søndhordland.
Vaaren 1023 reiste Olav den hellige fra Avaldsnes til Hor-
62 — Sondre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
