Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1D988
SONDRE RERGENHUS AMT.
han kom ned i Lærdal, paa et sted, hvor veien kun var en smal
sti med den fossende elv paa den ene side og bratte flogberg
paa den anden. Oppe paa fjeldkammen sad bønderne med sten
og tømmer for at slippe det ned over birkebeinerne, naar de kom
forbi. Sverre selv med nogle flere fandt et sted, hvor fjeldet
kunde bestiges, og kom uforvarende over bønderne, som tog
flugten, forfulgte av birkebeinerne. Stedet, hvor hin kamp med
lær-dølerne holdtes, kan være Gallerne ved Seltumaasen. Nu drog
han ned gjennem hele dalen lige til selve havnen eller
Lærdals-oren for at tage sjøveien.
Men om morgenen kom Asser Bilse, en høvding paa
Hadeland, hvis gaard de havde plyndret, med 25 fartøier.
Birkebeinerne hindrede ham vel, trods hans overmagt, i at komme i
land, men for Sverre blev det umuligt at faa fartøier til at
fortsætte veien tilsjøs. Han tog derfor den møisommelige vei over
fjeldene fra Lærdal ned til Voss, skjønt det var efter vinterdag
v14de oktober); fra Voss vilde han drage til Bergen.
Skjønt udsigten til at vinde Bergen ved en overrumpling nu
ikke var stor, vilde dog Sverre gjøre et forsøg ved at drage
landeveien fra Sogn over Voss til Bergen. Ogsaa dette
mislykkedes imidlertid. Rigtignok naaede hans skare uhindret frem til
Voss, men her blev han 28de oktober overfaldt af de forenede
vossinger, sogninger, hardinger og søudhorder, som var
underrettede om hans ankomst. Det første anfald paa bønderne var
heldigt, men disse forsøgte at omgaa hans stilling, og han maatte
foretage et hurtigt tilbagetog opad dalen. Det var nat, og et
vand skilte de stridende ad. Sverre besluttede sig da til et
ilsomt tilbagetog ad samme vei, ad hvilken han var kommen, altsaa
til Lærdal. Han tog fem veivisere, de bedst veikjendte mænd,
som fandtes der. Veiret blev fælt, og der kom uhørt megen sne.
De mistede paa denne reise flere end hundrede og tyve heste
med forgyldte sadler og bidsler og mangeslags kostbarheter,
kapper, vaaben og mange andre gode ting. De vidste ikke, hvor
de færdedes, og de smagte i otte halvdøgn (fire døgn) ikke andet
end sne. Dagen før allehelgensmesse blev veiret især slemt.
Vinden kastede en mand overende, saa han brak ryggen tre
steder; den eneste redning, naar vindstødene kom, var at kaste
sig ned i sneen og holde skjoldene fast over sig. Veiviserne
lagde sig fore; thi de vidste ikke længer, hvor de var, og det
var desuden saa mørkt, at man ikke kunde se for sig.
Mandskabet var forkommet baade af sult og træthed, men nogle af
kulde, og deres kræfter var saa udtømte, at ingen vilde gaa
længer. De var komne til nogle bratte hamre, og nogle sagde, at de
vilde styrte sig ned over hamrene, andre mente, at det var man-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
