Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
989
cligere selv at bære vaaben paa hinanden og dræbe hinanden,
heller end nødtvungne at taale pine til døden.
Sverre talte da kraftigen sine folk tilrette og tog det løfte
af dem, at de skulde gjøre, hvad han raadede til.
Veiret tog saa haardt, da kongen begyndte at fremsige løftet,
at neppe de nærmeste kunde høre ham ;. men det blev ganske
blik stille, da han havde sluttet; himlen klarnede op, og solen
skinnede saa varmt som ved midtsommerstid. Nu kjendte de
først, hvor de var. Men deres kræfter var saa udtømte, at 30
af dem styrtede døde om. De øvrige slæbte sig endelig frem til
nogle sætre, hvor de kastede sig ned for at hvile. Det var
henimod midnat, og de vilde gjerne faa tændt ild for at varme sig;
men ingen magtede det uden Sverre selv. Han slog ild og
tændte et lys. saa hans mænd fik et stort baal tændt og tørrede
sine klæder. Da de var kommet noget til kræfter, drog de videre
og kom ved hauegalstid til en liden gaard, der laa ikke saa
langt derfra, skilt fra den egentlige hovedbygd. Her blev kongen
den øvrige del af natten med endel af sine folk, de andre drog
til hovedbygden. Om morgenen begav han sig med de raskeste
af sine mænd længere ned i dalen for at speide og holde vagt;
thi veien til den bygd, hvor folkene laa, bestod her kun af en
enkelt sti, der godt kunde forsvares af nogle faa. Han holdt
vagt her i to dage; da brød han op med hele sin styrke for at
drage over til Valdres.
Det har tidligere været antaget, at kong Sverre gik fra
Voss til Hallingdal; der staar imidlertid, at han gik tilbage
samme vei, han var kommen, følgelig til Lærdal og derfra til
Valdres.
Prof. G. Storm har indgaaende diskuteret spørgsmaalet Sverres
vei fra Voss.
Da Sverre kom til Voss, har sandsynligvis vosserne,
sog-ningerne, hardingerne og søndhorderne samlet sig mod ham nær
Vossevangen, der hvor veiene fra nord (Vinje og Oppeim), fra
øst (Raundalen) og fra sydøst (Granvin) stoder sammen. Kampen
med dem 28de og 29de oktober har vistnok staaet efter
beskrivelsen i sagaen fra Vosseelvens og Raundalselvens aamot nordover
til Lundevatn.
Den vei, Sverre maatte drage tilbage, er for den første del
saa temmelig givet. Den eneste fra ældre tid kjendte overgang
fra Voss til Sogn gaar fra de øverste gaarde i Raundalen,
Ålmenning og Klevene, langs Langevatn, forbi Opsetstølene méd
stigning opad over Gravehalsen, hvorfra der fører en bråt, men
dog passabel vei ned til den øverste gaard i Flaamsdalen. Det
er i denne egn, jernbanen nu gaar gjennem Gravehalsen. Veien
er her givet, saa at det neppe er her, at birkebeinerne har taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
