Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOHIK.
991
fra til Randafjeld. Dette var saaledes anden gang, at kongen
för over Randafjeld, ogsaa denne gang med megen møie. Han
og hans folk kom ned i Sogn og dvælede en stund i
Aurlandsfjorden, fordi folkene var saarede.
Allerede i 1206 heder det om Haakon Galen, at «han for
op igjennem Borgarskaret ned til Osterfjorden, derfra op til Voss
og videre over Raudafjeld ned til Lærdal i Sogn ; derfra för han
op til Valdres ...»
Erling Skakke faldt allerede i 1179 i slaget paa
Kalvskindet i Nidaros mod Sverre. Kong Magnus Erlingsson undkom til
Bergen. Erkebiskop Øistein, som da var i Bergen, sagde, at
alle brave mænd nu vistnok maatte være villige til at hjælpe
ham i at forsvare sit kongedømme. «Slaget,» ytrede han, «har
dog for saa vidt havt et udfald efter manges ønske, som I, hele
folkets yndling, er i god behold kommen derfra ; hvad Erling jarl
angaar, var han vistnok en forstandig og mægtig mand, men
derhos saa myndig, at mange ikke godt kunde finde sig deri;
nu da han er borte, vil vel des tiere være rede til at ofre liv
og blod for Eder og hjælpe Eder til at gjenvinde den rolige
besiddelse af Eders rige.» Denne tale vakte bifald, og alle
erklærede, at de heller vilde dø med Magnus end tjene Sverre.
Aaret efter Erling Skakkes fald udbød kong Magnus
Erlingsson fuld ålmenning og drog mod kong Sverre. Men i slaget
paa Ilevoldene (27de mai 1180) blev hans hær fuldstændig
oprevet, og Magnus flygtede til Danmark.
Sverre tilbragte hele vinteren (1180—81) i Bergen, medens
Magnus var i Danmark. Men Magnus’s venner var ikke ledige,
og den gamle lendermand Jon Kutiza, søn af Sigurd Stork,
bearbeidede hemmelig indbyggerne i Hordafylke for at faa dem til
at gjøre et overfald paa Sverre, og det kom virkelig ogsaa til
udførelse. Den 2den marts 1181 blev der stor forskrækkelse blandt
birkebeinerne i Bergen, da nogle langskibe, hvoraf ét med
banner, styrede ind paa Vaagen. De lod straks blæse i lur, og alle
troede, at det var Magnus som kom. Mange klædte sig i hast
paa, nogle væbnede sig, andre ikke, men alle tog flugten, nogle
op tilfjelds, andre i kirker eller ud af byen. Sverre var just
gaaet ud af sit herberge og stod ude paa svalen, da han hørte
de første lurstød. «Bevare os nu Gud og den hellige kong Olav,»
sagde han, sprang ned i gaarden og ilede ind efter gaten, hvor
han mødte en bonde tilhest. Han bad bonden om at faa hesten,
men denne, der maaske ikke kjendte kongen, sagde nei. Sverre
fik den ikke, før han havde truet ham paa livet. I saadan knibe
siger sagaen, var han da, at han maatte bruge trudsel for at laane
en hest, han ellers ikke vilde have redet; thi han sagde siden,
at værre hest havde han aldrig i sit liv siddet paa. Han red
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
