Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
990
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
feil af veien, og veien nedover til Flaam er heller ikke vanskelig
at finde.
Da de manglede skibe, har de, efter at have passeret
gjennem Flaam, fulgt den østlige kystrand, hvor der er farbart til
Aurlandsvangen. Herfra kunde de enten gaa videre langs kysten
til Skjerdal og derfra gaa over fjeldet til Lærdals ytre sidedal,
Erdalen, eller ogsaa fra lidt ovenfor Aurlandsvangen stige op
forbi Bjørgum og Turli, hvorfra veien gaar over fjeldene —
mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen — ned i Lærdal ved Tønjnm
hovedkirke ; ad begge veie naar man i en passelig dagsreise frem
til Lærdal. Rimeligst er det, at birkebeinerne har valgt den
sidste vei, der vistnok fra gammel tid har været den
sædvanligste fjeldvei fra Aurland til Lærdal, og her var det, at det værste
uveir overfaldt dem, og hvor de udstod de største farer. Da det
endelig den 31te oktober efter kong Sverres tale klarnede
saavidt, at de «saa, hvor de var komne», viste det sig, at de stod
ved nogle bratte hamre, og at de var komne «tvers af den vei,
de skulde».
Oppe paa fjeldet har birkebeinerne sandsynligvis passeret
mellem Blaaskavleu og Hodnsnipen, men istedetfor at tage mod
øst til Tønjumsdalen har de maaske fortsat veien lige mod nord
og derved kommet frem til de bratte hamre, Kalleklet eller
Graanaase, hvorfra der er en bråt nedstigning til Erdalen; øverst
oppe her ligger sætrene Hammersæter og Kvignedal og lidt
længere nede gaarden Kvigne. Her kan de have faaet besked om
veiene; en del af hæren er gaaet over fjeldet mod øst og kommet
ned i Tønjum, en andeu del er forblevet i to døgn med kongen
i Erdal, og istedetfor at gaa over fjeldet efter de andre har
kongen foretrukket at gaa langs kysten fra Erdal til Lærdal.
Efter sagaen har birkebeinerne vanket om uden mad paa
fjeldet i «8 døgr . Det er ikke sikkert, at dette er otte dage
eller 8 døgn; men «8 døgr» kan betyde halvdøgn, dag eller
nat, altsaa tilsammen 4 døgn. _
Birkebeinerne synes at have tilbragt først en nat øverst paa
Voss, derpaa to nætter paa fjeldet og den fjerde paa vandringen
ned mod dalen. Birkebeinerne smagte efter dette ikke mad fra
28de oktober til 1ste november, idet tilbagetoget og
fjeldvandringen varede saa længe.
Det sædvanlige sagn, at Sverre har anlagt Sverrestien red
Raundalskleven og vandret fra Voss til Hallingdal, hvilket sagn
er indført i litteraturen af præsten Flotmand paa Voss, er urigtigt.
Folk, som skulde fra Voss til Sogn og videre over til
Valdres, synes som regel at have fulgt denne vei, og det
nævnes et par gauge i sagaerne. I 1198, da Bergen var brændt af
baglerne, drog Sverre, heder det i sagaerne, op til Voss og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
