Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
996
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
lidet rimeligt, at den flygtende konge og hans mænd først
stevnede did.
Vanskeligheden løses ved at antage en let tænkelig skrivfeil
i navnet: der skal staa Steindarfjçrör, ikke Strindarfordr.
Steindarfjçrör kjendes som bygdenavn, og følgende gaarde i
Bergens omegn henføres til denne bygd: Fyllingen, Totland,
Riple og Henne i Birkeland sogn ; Bjørndal, Lyngbø og Haastein
(nu Damsgaard) i Askøen præstegjeld og Unneland i Langedalen,
sydligst i Haus præstegjeld. Heraf maa sluttes, at Steindarfjçrör
som bygdenavn har havt det samme omfang som Skjold
skibrede, d. v. s. indbefattet Fane præstegjeld, fastlandsdelen af
Askøen, Aarstad sogn og Langedalen.
Den af fjordene i denne bygd, som har givet bygden dette
navn, er utvilsomt Steindarfjçrör, kaldt efter gaarden Steind, nu
Stend i Fane sogn. Den søgte fjord er Fanefjorden, og det er
den, som menes i sagaen.
Magnus Erlingsson faldt i slaget ved Fimreite i Norefjord i
Sogndal i 1 184 og med ham mange mænd af landets aristokrati.
En af hans skibsførere her var Munau Gautssøn af Ænesætten i
Kvinnherred. Slaget ved Fimreite er omtalt i «Nordre Bergenhus
amt», bind I, pag. 823—29.
Danske høvdinger sammen med kong Sverres hovding Ulv
af Lauvnes udrustede et korstog, og de kom til Bergen 1191.
Da mandskabet var kommet i slagsmaal efter svirelag,
besluttede de danske høvdinger at forlade Bergen og lagde sig ud i
Florevaag, medens Ulv blev i byen for at vente paa kongen. Kort
efter kom imidlertid Sverre, da man mindst ventede det, og
lagde sig med sine skibe ganske nær de danske, skjønt ikke i
samme havn, maaske ved Kleppestø. Allerede natten efter sin
ankomst roede han med to andre i en liden baad sagte hen til de
danske skibe for med egne øine at speide. Han havde her grund
til at være paa sin post, idet de danske herrer, med hvis
udsendinge han havde taget afsked i Oslo, nu laa ved Bergen,
langt ude af sin vei, og dette var kort efter varbelgoprøret.
Svein Thorkilssøn, varbelgernes forrige hjælper, var en af
anførerne ; der var grund til at frygte for, at det foregivne
korstog var et skalkeskjul for at reise en ny oprørsflok. Nattevagten
paa de danske skibe, som saa den lille baad snige sig om i mulm
og mørke, gav sig til at skjælde Sverre og hans mænd ud for
tyve, men han svarede blidt og rolig. Flere kom op, og de
kjendte kongen og hilste ham ærbødig til forskrækkelse for
dem, der havde skjældt ham ud. Da han var gjenkjendt,
skyndte han sig tilbage, og dagen efter lagde han ind til Bergen.
Kongen roste korsfarerne for deres gode forsæt og indskjærpede
dem enighed, idet han anforte flere sprog af den hellige skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
