Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
997
Han skjænkede dem foræringer og lod dem desuden faa en hel
del levnetsmidler, hvert skib af smør alene 50 løb.
Da øiskjeggerne i 1194 var i Bergen, besluttede Sverre at
overraske dem og seilede med 20 skibe fra Trondhjem, og
de fik ikke nys om ham, før han nærmede sig Bergen.
Øiskjeggerne gik da til skibene, viggyrdlede dem (satte op
skandseklæd-ning til værn) og gjorde dem klare til kampen. Sent om aftenen
lagde de ud til Florevaag, hvor de blev liggende om natten.
Samme aften kom Sverre lige i nærheden af byen. Han lod sine
skibe ro ud til Gravdal, men begav sig selv paa en skute ind til
byen, landede ude ved Holmen (vistnok ved Buntelbo). Han
blev ikke længe i byen, men roede ud til sine skibe, som han
lod lægge ud til Kvarven ligeoverfor den fiendtlige flaade, og
neppe en fjerdingvei fra den. Sverre roede i nattens mørke
paa en baad over til Florevaag for at udspeide tiendernes
vagter. Han var heldig nok til at faa hele deres
angrebsplan at høre, just som anførerne raadslog derom. De vilde
begynde angrebet i lysningen næste dag. Hallkell Jonssøn
vilde tenge skibene sammen, thi da vilde folkene kjæmpe mest
uforsagt. De burde begynde med stenkast og derefter tage til
skudvaabnene, og endelig, naar de var opbrugte, begynde
haandgemæng, mente han. Sverre roede tilbage og fortalte sine mænd
om øiskjeggernes plan. Han besluttede at forekomme dem og
angribe dem straks, før de ventede det. For at kjende sine
egne skibe fra fiendens, knyttedes et hvidt lærredsbaand foran
paa stavnen. Da øiskjeggernes skibe var meget høiere, skulde
de holde sine skibe fra hinanden, saalænge fienderne endnu var
hidsige; de skulde søge at dække sig og lade fienden kaste sine
vaaben fra sig, medens birkebeinerne skulde spare sine vaaben og
vogte sine aarer. Sverre havde 20 skibe, alle temmelig smaa,
øiskjeggerne 13, de fleste store. Sandsynligvis har øiskjeggernes
folkestyrke udgjort omtrent 2 000 mand, Sverres neppe mere
end 1200. Sverre blev ikke færdig med sine forberedelser, før
det allerede gryede af dag, palmesøndag den 3dje april 1194.
Øiskjeggerne løsnede landtangene og roede ud af vaagen. De lagde
kabelliner imellem skibene baade for og agter og roede alle frem
jevnsides for at opsøge Sverre. Da det endnu var mørkt, vidste
de ikke af, før Sverres skibe kom rendende lige ind paa dem.
Begge partier istemte hærskrig og øiskjeggerne greb i al hast
til linerne for at hale skibene sammen; men derved stødtes
aarerne istykker mellem skibene. Imidlertid fik de halet dem
i tengsel, og striden begyndte. Øiskjeggerne gjorde et meget
heftigt anfald, men birkebeinerne dækkede sig kun, idet de holdt
skjoldene tæt sammen over sig. De lod skibene svæve om
snart hist snart her, og drillede fienderne ved forstilte angreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
