Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
998
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
Omsider begyndte øiskjeggerne at blive trætte og den heftigste
skudregn at aftage. Nu var det birkebeinernes tid at begynde.
De reiste sig under skjoldene og gjorde et voldsomt angreb,
dels med sten og dels med skud. Øiskjeggerne forsvarede sig
tappert og havde fordel af sine høiere skibe. De fik endog
stavnljaaer haget fast i kongens eget skib og tog mærket, den
saakaldte Sigrflugan ; ja, de ryddede dets dæk næsten til masten.
Da eggede kongen sine mænd, og birkebeinerne trængte saa
heftig imod dem, at de igjen maatte tilbage paa sit eget skib, og
enkelte af dem faldt.
Endnu varmere gik det til paa de øvrige fartøier i Sverres
flaade, der havde lagt ind til øiskjeggernes store skibe; fienderne
hagede sig fast i dem og rjrddede enkelte af dem, saa at mange
af birkebeinerne faldt, inden de fik dem løs. Folketabet blev i
det hele taget meget større paa birkebeinernes skibe. Disse lagde
nu fra for at skaffe sig pusterum. Sverre opmuntrede dem paa
det bedste. Da øiskjeggerne saa birkebeinerne lægge fra, troede
de, at de vilde tage flugten, og Olav jarlsmaag raabte, at det
var tydeligt at se, at de tabte modet. De huggede tengslerne
over for at sætte efter dem, men de glemte, at de havde knækket
sine aarer; da skibene løstes fra hinanden, havde de ikke aarer
nok, og skibene drev med strømmen hvert for sig. Da var
birkebeinerne færdige med sine lette fartøier og lagde sig med to eller
tre skibe omkring et af fiendens; i det samme kom ogsaa de
krigsfolk fra Bergen, som Sverre aftenen forud havde tilsagt, 90
mand, alle i ringbrynjer, paa et langskib. De kom tilpas, og
fordelen vendte sig til birkebeinernes side. Øiskjeggernes skibe
ryddedes, det ene efter det andet, og for hvert skib som blev
ryddet, besatte birkebeinerne det og brugte det mod de øvrige,
idet de forlod sine smaaskuter. Øiskjeggerne, som havde faaet
fat paa Sverres mærke, Sigrflugan, havde stillet det op i stavnen
paa sit høvdingskib. Birkebeinerne kunde se, hvor det var, og
endte ikke, før de havde faaet fat paa mærket; derpaa entrede
de og ryddede skibet fra stavn til stavn. Kongesønnen Sigurd
sprang overbord, men blev dræbt, idet han svømmede. Derpaa
flygtede Lodin, søn af Paal Smaattauga, og Hallvard Bratte,
hver med sit skib. Olav jarlsmaags skib blev ryddet; ogsaa
han sprang ud for at svømme iland, men birkebeinerne dræbte
ham paa straudbredden. Hallkell Jonssøns skib var det sidste
som ryddedes, og han faldt med den største del af besætningen.
Overhovedet faldt næsten hele øiskjeggernes mandskab paa
enkelte nær, som flk grid. Kongen havde sagt, at der ikke
skulde synges høimesse i byen, før han kom tilbage fra striden,
hvis det ikke varede altfor længe. Det var just messetid, da
han roede ind til byen med de erobrede skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
