- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
1013

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOR HISTORIE.

1013

visitats til Kinservik og opdagede, at der var flere præster, som
fremdeles var ulydige.

Sira Baard, Bernhard, var prest i Kinservik i 1309. I det
nævnte aar reiste biskop Arne om paa visitats i Hardanger. Han
fandt, at de 4 nabopræster i Odda, Ullensvang, Kinservik og
Ulvik levede i samliv med «foeariæ», d. e. husholdersker,
«præste-deier».

Præsterne var borgerlig gift; deres hustruer var i
almindelighed af bygdens bedste og mest agtede kvinder, og deres
sønner ligesaa blandt de bedste mænd. Men kirken anerkjendte
ikke samlivet som ægteskab og dømte det som frillelevnet.

Bispen truede de fire præster med ban og afsættelse; han
var især harm paa præsten i Ullensvang, som havde ladet
hustruen (husholdersken) vise sig for bispens aasyn. Det er
strenge ord, den myndige prælat udslynger mod den stakkars
præst: Quia tu Bernarde ■— — — peccatum tuum ut Sodoma
predicans animo irreverenti et infrunito in tua malieia gloriaris

focariam tuani in domo tua publice et continue etiam nobis–

presentibus detinendo etc. —■ De maatte alle sende sine hustruer
bort. —

Bernhard blev suspenderet; han var nærværende ved nævnte
præstemode, men havde fremdeles beholdt sin husholderske. Da
Bernhard faldt tilfode, gjenindsattes han dog i embedet.

Den store mandedød kom i 1349 med en kogge fra England,
som lagde iud paa Bergens vaag. Kun lidt af lasten var
losset, da hele mandskabet paa skibet døde; straks varerne kom
op i byen, begyndte ogsaa byfolk at dø. Dermed for sotten
rundt hele Norge og slog ned for fode.

Den rasede frygtelig i Bergen, og der er vel neppe tvil om,
at det samme var tilfældet i landdistrikterne omkring byen.
Sagn om sotten har holdt sig til vor tid.

Svartedøden voldte et stort tab af indtægter for
jordegods-besidderne; dels derved at meget af deres gods blev lagt øde af
mangel paa folk, dels derved at landskylden paa gaardene gik
ned, fordi der ikke var nogen efterspørgsel efter leilændingsbrug.

En gaard, som tidlig i middelalderen gav 8 løb smør, gav
kun 1 løb og Va gjeteskind i skyld.

Efter gamle jordebøger er den nye landskyld kun Vs, ja
endog Ve af den gamle, som de geistlige godsers landskyld viser.
Det vil sige indtægterne af jordegodset blev kun ’,’3 til V6 de
gamle.

I 1367 sluttede 77 tyske stæder sig sammen, og Norge kom
i krig med Hansestæderne.

I 1368 blev den norske kyst plyndret af hanseaternes skibe
fra Aaen-Sire til Bergen. Krigen fik et sørgeligt udfald for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free