Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1014
SONDKE BKRGENHL’S AMT
Norge, hvis sjøværn var i en ynkelig forfatning og uden fast
ledelse. Paa den langstrakt« kyststrækning kunde de fiendtlige
flaader saagodtsom uden at mode modstand plyndre og ødelægge
og opsnappe skibe, der førte varer til landet. Der var blokade
og plyndring.
Fienden herjede opover Bergensleden og ødelagde alle
«sæle-husene> (gjæstgiverier for de reisende fra Karmsund til Bergen.
Paa øen •Selbjørn satte de ild paa en kongen tilhorende skog,
kongsgaarden paa Avaldsnes og flere gaarde blev brændt o.s.v.
Til Bergen kom 10 tyske skibe, som lob ind paa vaagen og
lagde til ved kongsgaarden, hvilken de forsøgte at brænde af.
Dette lykkedes dem ikke, men de fik nedbrændt en del af
kongs-gaardens ringmur. Den skade, plyndringen voldte, blev senere
af den norske konge anslaaet til henimod 60 000 mark rent sølv.
Kong Magnus Eriksson druknede den 1ste december 1374
ved indløbet til Bømmelfjorden, i nærheden af Lyngholmen. Han
kom fra Bergen og tænkte vistnok at reise til Tønsberg. Hele
den høst synes at have været meget stormfuld, og alle
islandsfarere maatte gjøre vendereise til Norge paa grund af uveir.
Kongeskibet forliste og dets besætning af 25 mand omkom.
Kongens lig var det eneste, som blev fundet. En noget yngre svensk
krønike beretter derimod, at da kongens skib holdt paa at forlise
ved Lyngholmen, sprang han overbord for at redde sig. Hans
folk fik ham fisket op, medens der endnu var liv i ham, og
bragte ham i land; men her fik han et krampeanfald, som endte
hans liv.
Bergen blev plyndret af vitaliebrødrene under Bartholomens
Voet i 1428 og 1429. I 1429 forsøgtes nogen modstand, blandt
andet af bønderne.
Bartholomens Voet havde paa sit andet tog til Bergen i 1429
vel til hensigt at jage hollændere og englændere bort og
ntplyn-gre byen yderligere.
Hans styrke var mindre end i 1428, 40i> mand i 7 skibe;
men han havde beordret de i Wismar tilbageblevne vitaliere at
seile efter ham og desuden gjort aftale med
hamburger-bergens-farerne om at seile fra Elben nordover med 16 store skibe og
600 mand. Han havde saaledes sikret sig en betydelig hjælp.
Han kom til Bergen 1ste april 1429. Bergensmændene
havde besat kongsgaarden og biskopsgaarden, og desuden var
ledingen opbudt i det omliggende land.
En ung tysk mand raadede Bartholomeus til at flygte bort;
thi man havde havt bud for at samle alle vaabendygtige mænd
i landet, og de kom nu alle til skibs mod ham. Han raader
ham til at gaa ombord igjen og forsøge at jage dem, der kom
tiisjos, for de naaede frem til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
