Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
1017
rerede ham, saa han rar frisk igjen, da han efter dom blev
henrettet.
Fra reformationen til Trondhjems lens gjenerobring.
Reformationen vandt tidlig tilslutning i Bergen, der stod i livlig
forbindelse med de nordtyske handelsstæder, hvor reformationen
havde mange tilhængere. I landdistrikterne stod man derimod
helt udenfor bevægelsen.
Biskop i Bergen paa den tid, da den lutherske lære begyndte
at faa indgang der, var Olav Thorkildssøn fra 1523. Biskopen
holdt sig tildels borte fra byen, idet han tog bolig paa Ask.
Da han ikke længer følte sig sikker her, trak han sig tilbage
til Voss, hvor han boede paa gaarden Dukstad, og hvor han døde
23de mai 1535.
Da erkebiskop Olav Engelbrektssøn i 1532 begyndte at feide
mod Vincents Lunge, følte denne sidste sig ikke længer sikker
paa Lungegaarden i Bergen, hvor han boede, men trak sig tilbake
til sin gaard Helle i Bø sogn i Manger, hvor han var beskyttet
ved en sterk strøm, som let kunde spærres.
Reformationen var indført i Danmark ved Kristian III ’s
haandfæstning af 30te oktober 1536 og kirkeordinantsen af 2den
september 1537, hvilke faktisk blev gjældende ogsaa for Norge.
Ved denne haandfæstning og kirkeordinantsen mistede landet
sin selvstændighet og blev erklæret for at være en provins af
Danmark som Jylland; det mistede sin religion, idet
reformationen og dens idéer for den norske menigmand stod som çt
kjæt-teri, som burde modarbeides. Norge manglede førere, og det
maatte med den nye lære antage det sprog, hvori den forkyndtes,
skjønt det var forholdsvis faa nordmænd, som forstod den
danske tunge.
Biskoperne afløstes af de saakaldte superintendenter, der var
kongelige embedsmænd.
Man lod sognepræsterne og de andre geistlige blive staaende
for ikke at vække nogen forskræk eller uenighed blandt den
simple og uforstandige almue der udi landet».
Hurtigere end med indsættelsen af nye præster gik det med
inddragningen af bispernes gods, og efterhaanden inddroges ogsaa
klostrenes gods.
30te august 1539 blev Halsnø. kloster for 10 aar forlenet
til Jens Splid med en aarlig afgift af 20 rhinske gylden, og
nogle aar senere flk Nils Berrildssøn pantebrev paa Lyse kloster.
De norske kirkeskatte plyndredes og fra kirkerne modtog
kongens skatkammer betydelige mængder forarbeidet sølv, som
kunde komme vel med i den kongelige mynt.
I skrivelse af 23de juni 1537 paalagde kongen Eske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
