Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1018
SØNDRE BEROENHl’S AMT.
Hilde paa Bergenhus, at intet skulde forrykkes af kalke, diske,
monstrantser, klenodier, guld og sølv, forgyldte tavler og andet
saadant, der er eller tindes i kirker og klostre, at det bliver
tilstede altsammen, og deri paaser vort gavn og bedste». Af
kirkernes kostbarheder skulde kongen saaledes have sin andel,
og det var ikke alene i Bergens stift, at kirkerne plyndredes til
bedste for det kongelige skatkammer. Kirkernes udplyndring
foregik grundigere end det øvrige reformationsarbeide, saa der
flere steder klagedes over, at de til sakramenternes forvaltning
nødvendige kar manglede; kirkerne stod til nedfalds, saa der hele
aar igjennem ikke holdtes gudstjeneste.
Tienden blev tidligere delt i 4 dele, saaledes at bispen,
præsten, kirken og de fattige fik hver sin del. Den sidste del
kaldtes bondelodden (bondeluten). Nu blev tienden delt i tre delo
mellem kongen, præsten og kirken, og bønderne mistede sin del,
hvad der vakte misnøie.
Mange steder paa landet var den nye lære fuldstændig
ukjendt, og folket hang ved den gamle kirkeskik og kirkelære.
De fleste kjendte neppe i virkeligheden til, at nogen forandring
i læren var indtraadt. Kirkens styrer var nu kongen, og han havde
ingen lutherske præster at sende til Norge; de gamle vedblev i
sine embeder, og de vedblev at forrette sin gjerning i alt
væsentligt som før.
Omkring 20 aar senere, da de gamle præster døde og
en ny slægt, som var opdraget i den nye tro, var kommet i deres
sted, begyndte de at rense ud alt, som mindede om den gamle tro
og ordning. Dette vakte folkets misnøie. De vilde ikke vide af
de nye præster, vilde ikke betale dem deres rettigheder og valgte
sig andre præster af den gamle tro. Befalingsmanden paa
Bergenhus sendte en skarp skrivelse til bønderne i Hardanger, hvori
han truede dem med streng straf, dersom de modsatte sig
kongens befaling.
Bevægelsen lagde sig efterhaanden; men endnu halvandet
Hundrede aar efter reformationens indførelse er der mange tegn
paa, at folk hang ved den gamle lære.
En mærkelig mand paa Søndhordland var paa
reformationstiden Kristofer Throndssøn Rustung, der hørte hjemme paa gaarden
Soim i Kvinnherred, hvilken gaard først i det 16de aarhundrede
tilhørte hans lader Thrond Sigurdsson Rustung.
Kristofer Throndssøn, der skrev sig til Seim, stod erkebiskop
Olav Engelbrektssøn meget nær og blev brugt af denne i vigtige
anliggender.
I 1527 var han forer for erkebiskopens flaade, og da det
ikke dengang kom til kamp, slog han sig paa sjørøveri mod
skotter, hollændere og tyskere, hvad der voldte udenlandske for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
